Inklusion

Da vi har aftalemål med Randers kommune, går vi ud fra kommunens definition på inklusion - dog med egne tilføjelser.

Aftalemål og definition

Randers Kommunes definition af inklusion er, at alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdigfulde deltagere i det lærende fællesskab. Dette skal opnås ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdigfulde deltagere i et lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og voksne og udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område.

Vores definition af inklusion er desuden, at alle har værdi i sig selv og er nødvendige for gruppen. Alle skal indgå i sammenhænge og øjeblikke, hvor de føler sig som en del af fællesskabet.

Den voksnes rolle

Vi voksne skaber ændringer og muligheder for, at alle børn inkluderes. Vi ændrer konteksten/sammenhængen alt efter den konkrete børnegruppe, så alle børn kan få muligheden for at indgå i og føle sig som en del af fællesskabet. Det kan f.eks. være, at vi ændrer måden, vi spiser på, laver planlagte aktiviteter på, agerer på legepladsen på eller holder samlinger på, så alle børn alt efter deres ressourcer får mulighed for at deltage ligeværdigt.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, og alle kompetencer tillægges betydning, så alle børn får en følelse af at være vigtige for gruppen, og det enkelte barn udvikler ejerskab for gruppen. Børnene skiftes til at have små pligter, som er vigtige for gruppen, f.eks. dække bord og sige værsgo.

Vi skaber muligheder for, at alle børn kan indgå i positive relationer, og at alle børn har følelsen af at have en ven. Det gør vi bl.a. ved:

  • at veksle mellem at være i store og små grupper.
  • at de voksne veksler mellem aktivt at lege med og være "stilladser" for lege.
  • at de voksne har fokus på barn/barn-relationen, f.eks. ved hjælp af sociogrammer.

Vi voksne skal være tydelige i forhold til regler og normer i institutionen, så de sociale spilleregler konstant er i fokus og dermed bliver en integreret del af børnenes adfærd. Børnene skal lære, at for at vi alle kan være her, så er der regler, der skal følges. F.eks. så er der klare regler, man skal følge, for at kunne deltage i samlinger; man skal sidde stille og lytte, når andre taler, og man skal række hånden op, hvis man vil sige noget, så vi ikke taler i munden på hinanden.

Vi voksne skal have fokus på, at en konstant uhensigtsmæssig adfærd fra et barn altid skyldes, at barnet har brug for hjælp til noget. Det er ikke barnet, der er noget galt med; det er den kontekst/sammenhæng, som barnet er en del af, der forstyrrer barnet. Hvis et barn f.eks. har svært ved at deltage i samlinger, så er det den voksnes ansvar at ændre konteksten/sammenhængen, så barnet kan deltage. Det kan f.eks. være at vi skal sidde på en anden måde, eller at vi skal starte samlingen på en anden måde.

Vi voksne skal have fokus på at fortælle børnene, hvad de skal, i stedet for hvad de ikke skal.

Vi skal have fokus på, at børn gør det rigtige, hvis de kan, og at børn vil, hvis de kan.

Relationspædagogen

I børnehuset har vi en pædagog, der arbejder som relationspædagog og som sammen med ledelsen har det overordnede ansvar for inklusionen. Pædagogen er skiftevis på de forskellige stuer og laver i samarbejde med stuerne handleplaner for, hvordan der arbejdes med inklusion i den konkrete børnegruppe. Relationspædagogen er ikke en støttepædagog, men kan godt arbejde med et bestemt barn i fokus. Det skal dog altid være i en inkluderende tanke og i et fællesskab med andre børn. Det er også relationspædagogens ansvar at lave iagttagelser af, hvad der kan virke ekskluderende og komme med forslag til at ændre konteksten/sammenhængen, så alle børn får mulighed for at blive inkluderet.

Forældrenes rolle

Forældrene har også et stort ansvar i forhold til inklusion. Det er nødvendigt, at eventuelle frustrationer eller bekymringer i forhold til bestemte børn deles med de voksne i børnehuset og ikke med ens eget barn.

Det er nødvendigt, at man som forældre er bevidst om, at man omtaler de andre børn i børnehuset i en ordentlig tone.

Forældrene kan også hjælpe med inklusion ved at være åbne for at lave legeaftaler med andre end lige de to bedste venner og ved at være åbne for at invitere andre med hjem.

Ligeledes kan åbenhed omkring ens eget barns eventuelle vanskeligheder bidrage til større forståelse.