Som studerende eller elev i Børnehuset Mariendal bliver du i din praktik en del af hverdagen på en af vores stuer.
Du får tilknyttet en vejleder, og sammen med resten af personalet, arbejder I sammen om at løse kerneopgaven. Du vil modtage vejledning og guidning, så du opnår dine mål med praktikken, og kender vores metoder og pædagogiske praksis.
Uddrag fra vores praktikbeskrivelse:
Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende tilgang. Vi arbejder ud fra principperne i ICDP og DUÅ (De utrolige år). Vores pædagogik udspringer af et humanistisk menneskesyn. Vi tror på, at børn skal ses, høres og forstås. Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner og rutiner og aktiviteter tilrettelægges ved hjælp af handleplansskemaer.
Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvilke forventning vi har til dig som studerende i Børnehuset Mariendal, står det beskrevet i vores praktikstedsbeskrivelse. Den kan du finde på praktikportalen (for pædagogstuderende).