De seks læreplanstemaer

Læreplanstemaerne er alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og natur.

Mål

Målet er, at barnet bliver selvstændigt, selvhjulpet og udvikler selvværd.

Mere præcist er målet, at barnet:

  • selv kan kravle op på stol, puslebord og i krybbe – og ned igen.
  • selv kan tage tøj af og på.
    øve sig i at hælde mælk/vand op, øse mad op og lægge vasketøj sammen.
  • på eget initiativ kan klare garderobe og toiletbesøg.
  • selv kan gå på legepladsen.
  • kan dække bord.
  • kan deltage i oprydning og indimellem rengøring.
  • selv danner venskaber.
  • selv løser konflikter.

Pædagogiske metoder

  • Vi anerkender barnet og anvender ICDP-principperne; set, hørt og forstået.
  • I vuggestuegruppen anvender vi babytegn.
  • Vi giver barnet tid til og støtte i at øve sig i forskellige færdigheder.
  • Vi sætter ord på følelser og handlinger og opfordrer børnene til at gøre det samme.
  • I konflikter går vi ikke ind og vurderer, men støtter børnene i at spørge ind til, hvad konflikten handler om, og hjælper dem til at komme videre sammen.

Aktiviteter

  • Vi går i garderoben i mindre grupper.
  • Vi holder samling, hvor det indimellem er det enkelte barn, som er i fokus.
  • Vi har maddage, hvor børnene skiftes til at stå for maden.
  • Vi har traditioner, som f.eks. cirkus, fastelavn og Lucia, hvor børnene står frem og viser noget for andre. Vi tager på ture ud af huset i større og mindre grupper.

Succeskriterier

Når vuggestuebørnene skal i børnehave, er de i stand til selv at hælde mælk op, øse mad op, begynde at tage tøj af og på osv.

Børnehavebørnene skal bl.a. selv kunne klæde sig af og på, selv gå på legepladsen, løse mindre konflikter, og inden de går i skole, skal de kunne klare toiletbesøg osv.

Mål

Målet er, at barnet lærer at begå sig socialt, at dække/udsætte egne behov, at sætte grænser for sig selv og at sætte sig i andres sted.

Mere præcist er målet, at barnet kan:

  • aflæse andres signaler.
  • vente på tur.
  • løse konflikter.
  • danne relationer/venskaber.
  • følge sociale spilleregler.
  • følge reglerne i en leg.
  • tage initiativ til leg.

Pædagogiske metoder

  • Vi bruger sociogrammer til at kortlægge børnenes indbyrdes relationer og relationerne mellem børn og voksne. To gange om året har vi et personalemøde, hvor den første del er at lave sociogrammer. På det efterfølgende (aften)stuemøde laver stuerne halvårsplanlægning.
  • Vi anvender babytegn og tydeligt kropssprog, så børnene bedre kan kommunikere med os og hinanden.
  • Vi anvender en anerkendende tilgang.
  • Vi bruger trøstebamser i børnehavegrupperne. Trøstebamserne er ikke til almindelig leg, men til anvendelse når et barn har brug for noget at trøste sig med.
  • Vi støtter børnene i at udvikle og anvende trivselspolitik. Politikken skal revideres hvert år inden 1. maj.

Aktiviteter

  • Børnene får mulighed for at lege.
  • Vi laver en trivselspolitik.
  • Børnene lærer at hente trøstebamser til hinanden, som de bruger, når de har brug for trøst.
  • Vi bruger "trin-for-trin"-billeder til at lære at aflæse og genkende følelser og sindsstemninger.
  • Vi holder samling, hvor vi bl.a. øver sociale normer og regler, at vente på tur og udsætte egne behov. Hertil anvender vi bl.a. "trin-for-trin"-billederne af forskellige situationer, som er genkendelige fra børnenes dagligdag.

Succeskriterier

Vuggestuebørnene er f.eks. i stand til at udsætte sine behov i forhold til at vente på tur. De kan sætte grænser for sig selv ved at sige stop og sige fra.

Børnehavebørnene er i stand til at udsætte sine behov. De kan aflæse hinandens signaler, f.eks. hente trøstebamser, når en anden har behov for det.

Børnene bidrager aktivt og verbalt ved udarbejdelse af trivselspolitikken.

Vi mener, at børn er født med evnen til at kommunikere med omverdenen. Evnen udvikles i samspil med andre og skal understøttes af voksne.

”Grænserne for mit sprog sætter grænserne for min verden.” - Ludwig Wittgenstein

Mål

Målet er, at børnene færdes i et udviklende og lærerigt sprogmiljø, hvor den voksne er sin rolle som sprogmodel bevidst. Målet er ligeledes, at børnene udvikler deres kompetencer til at kommunikere med andre på en hensigtsmæssig måde, og at de er sprogligt aktive.

Mere præcist er målet, at børnene:

  • bliver i stand til at udtrykke, hvad de vil og ikke vil.
  • bruger sproget til at etablere sociale fællesskaber.
  • kan give udtryk for ønsker, følelser, behov, meninger og holdninger.
  • bruger sproget til at udvikle lege og løse konflikter.

Pædagogiske metoder

  • Vi bruger en anerkendende tilgang og understøttende sprogstrategier: Følge barnets interesse; bruge åbnende spørgsmål; vente på barnets svar; fortolke og udvide, hvad barnet siger; hjælpe barnet med at sætte ord på; forklare ord, barnet ikke kender i forvejen; relatere til noget, barnet kender; udnytte de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen; ikke rette barnets fejl direkte.
  • Den voksne giver tid, ro og mulighed for at bruge sproget til hverdagssamtaler.
  • Vi bruger sproget i dialogisk læsning – børnene inddrages og aktiveres før, under og efter læsningen.
  • Vi bruger sproget i små og store grupper.
  • Vi sprogvurderer ved hjælp af TRAS (tidlig registrering af sprog).
  • Vi lærer børnene at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde.
  • Vi bruger babytegn til vuggestuebørnene.
  • Vi giver plads til at lege med sproget.

Aktiviteter

  • Vi læser sammen med børnene.
  • Vi har bibliotek i institutionen.
  • Vi legeskriver sammen med børnene.
  • Vi holder samlinger, hvor det enkelte barn er i fokus og bruger sproget.
  • Vi bruger rim og remser, f.eks. månedens sang.
  • Vi sætter ord på følelser og handlinger og opfordrer børnene til at gøre det samme.
  • Vi øver reglerne for dialog i samtaler og i spil.
  • Vi bruger sanglege.

Succeskriterier

Vuggestuebørnene skal have lært at forstå og bruge fem bestemte tegn.

Børnehavebørnene skal kunne lege med sproget gennem rim og remser.

De ældste børnehavebørn skal kunne sidde stille til højtlæsning.

Inden børnene skal i skole, skal de kunne skrive deres eget navn.

Børnehavebørnene skal kunne sætte ord på deres grundfølelser; vrede, glæde, ked af det.

Vi bruger TRAS som grundlag for alle almindelige forældresamtaler.

Børn med fokuserede behov

Ved børn med fokuserede behov laver vi ekstra indsatser i form af sproggrupper og aktiviteter, som understøtter barnets sprogudvikling, og får vejledning af en talepædagog. Vi er bevidste om at bruge de understøttende sprogstrategier i hverdagssamtaler og daglige rutiner, og om at forældrene inddrages.

Mål

Målet er, at barnet får kendskab til sin krop, og hvad den kan bruges til, og at udvikle barnets motoriske kompetencer.

Mere præcist er målet, at børnene:

  • støttes i at gøre det, de kan.
  • øver sig i grov- og finmotoriske aktiviteter.
  • støttes i at udvikle sanser og sanseintegration.
  • får en veludviklet kropsbevidsthed.
  • hver dag skal bevæge sig og bruge kroppen.

Pædagogiske metoder

  • Vi bruger en anerkendende tilgang.
  • Barnet får tid, ro og rum til at øve sig.
  • Vi støtter, opfordrer og motiverer barnet til at bruge sin krop og opnå selvhjulpenhed.
  • Vi bruger uderummet og kælderen og tager på ture.
  • Vi har temadage om krop og bevægelse.
  • Vi har bevægelses- og sanglege.

Aktiviteter

  • Vi laver bevægelseslege, sanglege og rytmik i kælderen, på stuerne og i skolens gymnastiksal.
  • Vi har cykeldage.
  • Vi fortæller, læser og synger sange om kroppen.
  • Vi bruger legepladsen til løbe, gå, kravle, cykle osv.
  • Vi laver perleplader, modellervoks, tegner, maler, klippe-klistrer, væver, spiller musik osv.
  • Vi tager ud i og bruger naturen.
  • Vi bruger afslapning.
  • Vi tegner/maler os selv.

Succeskriterier

Vuggestuebørnene kender deres synlige legemsdele, inden de skal i børnehave.

Børnehavebørnene har indsigt i kroppens funktioner og organer i forhold til deres alder.

Alle deltager i sanglege.

Børnene kan inden skoletiden komme op i legetårnet via edderkoppespindet.

Alle kan hoppe på samlede ben.

Børnene kan sidde stille ved samling, højtlæsning osv.

Børnene kan klare toiletbesøg alene, knappe, lyne osv., når de går ud af børnehaven.

Alle kan lave en perleplade.

Alle skal kunne gå ca. 1 km pr. år, de er.

Alle skal kunne smøre deres boller/brød selv.

Mål

Målet er, at børnene færdes i et udviklende, inspirerende og udfordrende læringsmiljø, hvor de får mulighed for at deltage i og afprøve sig selv i forhold til forskellige måder at udtrykke sig på. Derudover er målet også, at børnene bliver bekendte med forskellige kulturelle udtryksformer og får udviklet deres kreativitet og fantasi.

Mere præcist er målet:

  • at styrke børnenes interesse og glæde ved at skabe og eksperimentere.
  • at børnene bliver i stand til at anvende forskellige materialer og redskaber.
  • at børnene får en viden om og kendskab til forskellige kulturer og traditioner.
  • at vi har kulturmøde mellem to generationer.

Pædagogiske metoder

  • Vi anerkender barnet og anvender ICDP-principper; set, hørt og forstået.
  • Vi anvender et årshjul, hvor kunst og kultur indgår som planlagte aktiviteter.
  • Materialer står tilgængelige for børnene.
  • Børnene har medbestemmelse i forhold til forskellige aktiviteter.
  • Vi giver barnet tid til og støtte i at øve sig i forskellige færdigheder.
  • Børnene får lov til at eksperimentere med og afprøve sig selv i forhold til forskellige udtryk.
  • Vi har mange traditioner.
  • Vi udstiller børnenes kunst.
  • Vi benytter os af de kulturelle tilbud, der er i området.
  • Vi samarbejder med plejehjemmet.

Aktiviteter

  • Vi tegner, klipper, maler, synger, spiller, læser, syer og hører musik m.m.
  • Vi tager til teaterforestillinger og i Cirkus Krone i Randers Ugen.
  • Vi bruger sang og musik som en udtryksform.
  • Vi har maddage, hvor børnene bliver introduceret for forskellige smagsoplevelser.
  • Vi tager på biblioteket.
  • Vi snakker med børnene om, at man kan leve i forskellige slags familier, kulturer og religioner.
  • De ældste børn laver cirkusforestilling en gang om året, som bliver vist for resten af huset og deres forældre.
  • Vi har temauger om kunst og kultur, hvor børnene afprøver forskellige materialer, redskaber og måder at udtrykke sig på.
  • Vi har traditioner og afstemte aktiviteter hertil, f.eks. til jul holder vi julefrokost, går Lucia, går til julegudstjeneste, laver julegaver osv.
  • Vi laver sommerferiekasser, hvor børnene efter ferien fortæller om og viser den kultur, som de er en del af.
  • Børnene viser små teaterstykker for hinanden.
  • Vi samarbejder med plejehjemmet i forbindelse med cirkusforestilling, Lucia og fastelavn.

Succeskriterier

Når vuggestuebørnene begynder i børnehave, har de kendskab til forskellige materialer og redskaber, og ved hvordan de fleste anvendes, f.eks. ved de, at en saks er til at klippe med.

Børnene lærer at formidle forskellige kulturelle udtryk f.eks. teater.

I løbet af børnehavetiden får børnene en begyndende forståelse for, at vi lever i forskellige kulturer.

Børnehavebørnene skal have kendskab til de forskellige traditioner, f.eks. ved de, at vi laver julegaver til jul.

Børnehavebørnene skal bl.a. selv kunne holde på en blyant, klippe og kende teksten til de mest anvendte sange.

Børnene skal kunne fortælle om deres oplevelser i forbindelse med forskellige kulturelle tilbud, f.eks. "hvad laver man i et cirkus?".

Mål

Målet er, at børnene får kendskab til de fire årstider og deres kendetegn og forskelle. Målet er derudover også, at børnene lærer, hvordan man opfører sig og færdes i naturen.

Mere præcist er målet, at børnene:

  • lærer at kende forskel på de forskellige årstider, og hvilket tøj man skal have på, hvad der sker i naturen i de forskellige årstider, og hvilke aktiviteter man kan lave i de forskellige årstider.
  • lærer at passe på og respekterer naturen ved at rydde op efter dem selv og bevare livet ude i naturen.

Pædagogiske metoder

  • Vi planlægger forløb og afvikler temauger, hvor naturen er i fokus.
  • Vi arbejder målrettet med naturen på vores udedage hver mandag.
  • Vi rykker de daglige aktiviteter ud i naturen.
  • De voksne har udarbejdet temakasser, som vi bevidst bringer i spil til det fælles tredje på legepladsen.
  • Vi bruger naturen til at styrke børnenes sanseintegration.

Aktiviteter

  • Vi snakker om vejret, og hvilken påklædning vi skal have på.
  • Vi synger sange, som er afstemt efter de forskellige årstider, f.eks. "Blæsten kan man ikke får at se" om efteråret.
  • Vi planter spirer og følger deres udvikling i forårssæsonen.
  • De kommende skolebørn har et forløb på naturskolen.
  • Vi laver fuglefoder om efteråret og snakker om, hvordan vi kan hjælpe fuglene, når det er koldt.
  • Vi laver bål og bålmad.
  • Vi tager på kastanjejagt og laver ting af kastanjer.
  • Vi benytter naturmaterialer til at lave kreative ting/kunst.
  • Om vinteren kælker vi på legepladsen og Kirkebakken.
  • Vi leger med vand på legepladsen om sommeren.
  • Vi tager på ture ud i naturen, f.eks. Grusgraven, Månedalen osv.
  • Vi låner bibliotekets naturkuffert.

Succeskriterier

Børnehavebørnene skal kunne fortælle to ting om hver årstid.

Børnehavebørnene skal selv kunne finde ud af, hvilken påklædning vejret kræver.

Vi skal kunne se, at børnene lærer at rydde op efter dem selv og bruge affaldsposer og spande.

Børnene kan svare på, hvorfor vi hjælper fuglene om vinteren.

Børnehavebørnene ved, hvilke sange der hører til de forskellige årstider, inden de stopper i børnehuset.

Børnene slipper de dyr, de har studeret og "leget" med ud i naturen igen.