Vi deler børnene op i mindre grupper, efter alder, køn, social kapital, udvikling og udfordringer. Her får børnene mulighed for at spejle sig i hinanden, og de voksne får et mere indgående kendskab til barnets ressourcer og kan dermed tilrettelægge det pædagogiske arbejde så til det tilgodeser barnets NUZO. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov.
Vi anvender principperne fra ICDP og DUÅ for at sikre det gode samspil og justerer os efter barnet, for at understøtte børnenes initiativ. Vi lyser på det gode barnet gør, og har altid en pædagogisk bagdør, når noget bliver svært for barnet. Vi ser bag om barnets handling og handler på initiativet og italesætte dette.
Vi indgår i ligeværdige relationer med det enkelte barn, forstået på den måde at den voksne og barnet har lige meget værdi, men de er ikke ligestillede, da den voksne altid har ansvaret for kvaliteten i relationen. Det enkelte barn tillægges værdi i sig selv.
Vi giver barnet rum, mulighed og tid til at øve sig, både alene og sammen med andre. Der er fokus på det enkelte barns deltagelsesmuligheder og lyst til at deltage. Vi sætter ord på og anerkender, når barnet øver sig. Vi anerkender og sætter ord på, at noget kan være svært, men at vi støtter og opmuntrer barnet i at øve sig. Vi bruger belønningssystemer, så barnet får et håndgribeligt bevis på, at det har mestret en given situation. Vi bruger også visuelle støttesystemer, for at gøre en given situation håndgribeligt for barnet. Vi bruger ros, som metode til at gøre barnet bevidst om en hensigtsmæssig handling og opmuntre barnet til at fortsætte den hensigtsmæssige adfærd.
Vi sætter ord på, når et barn gør noget for fællesskabet, så barnet dermed får følelsen af at være vigtige og nødvendige aktører i fællesskabet.
Vi vægter ud fra en demokratisk vinkel, at barnet har selv- og medbestemmelse med udgangspunkt i barnets alder, udvikling, ressourcer og kompetencer. Barnet skal opleve, at dets bidrag tages alvorligt og tillægges værdi, så barnet opmuntres til fortsat at bidrage med dets holdninger, ideer, behov osv.
Vi arbejder med at gøre barnet livsduelig, ved at det pædagogiske personale veksler mellem at gå foran barnet, gå ved siden af barnet eller gå bagved barnet. Det vil sige, at vi giver barnet den støtte, som er hensigtsmæssig i den pågældende situation, og for at udvise omsorg, også ud fra barnets dagsform. Vi opfordrer barnet alt efter, alder og udvikling til at sætte ord på egne følelser. Vi anerkender, at barnets dagsform kan være svingende både fra dag til dag, men også i løbet af dagen og giver barnet den støtte, tryghed og omsorg det har brug for i den pågældende situation.
Vi er i løbende dialog med forældrene i forhold til barnet trivsel, udvikling og læring, og det er faste punkter til forældresamtalerne.
Vi har altid fokus på barnets alsidige personlige udvikling, idet dette er det bærende grundlag for barnets udvikling.
Vi tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø ud fra, at det enkelte barn får mulighed for at indgå i både store og små børnefællesskaber.
Vi bruger “Fri for mobberi” og børnestyret leg som redskaber, da vi ser relationer og leg som vigtige for børnenes sociale udvikling. Vi er bevidste om, at barnets selvbillede skabes i mødet med andre.
Med udgangspunkt i det enkelte barn tilrettelægger vi børnefællesskaber og læringsmiljøer. Vi tilbyder pauser til de børn, som bliver fyldt op, så de kan få overskud til igen at indgå i fællesskabet igen.
Vi har stort fokus på vigtigheden af leg og at alle børn indgår i børnefællesskaber. De voksne er rollemodeller og deltagende, når der er behov for at etablere et fællesskab, eller være på sidelinjen for at understøtte når nødvendigt.
Vi arbejder med børnenes sociale kompetencer ved at sætte fokus på; vente på tur, behovsudsættelse, vise hensyn, hjælpsomhed osv. både i hverdagsrutinerne, i de planlagte pædagogiske temaer og i den frie leg. Vi sætter ord på og roser, når barnet mestrer en af de sociale kompetencer, både for at gøre barnet bevidst om sin hensigtsmæssige handling, og få lyst til at fortsætte den positive adfærd, men også for at gøre resten af børnegruppen bevidst om den hensigtsmæssige handling og få lyst til selv at udføre handlingen. På sigt vil adfærden blive en naturlig del af barnets handlinger.
Der arbejdes med demokratiske processer, f.eks. ved afstemning omkring “ hvor skal turen gå hen”
Vi bruger relations og trivselsskemaer til at kortlægge barnets sociale udvikling, i børnehaven bruges metoden: “Tegn dine venner” til at kortlægge børnenes indbyrdes relationer.
Læreplanstemaerne er altid i spil når vi arbejder med børnenes sociale udvikling. Det pædagogiske personale tilrettelægger læringsmiljøerne ud fra børnegruppen og det enkelte barns behov.
Vi inddrager forældrene og opfordrer dem til at lave legeaftaler uden for institutionens åbningstid. Og barnets sociale udvikling er et fast punkt til forældresamtaler.
Vi arbejder bevidst og struktureret med sprog og kommunikation for at give børnene så rigt et sprogligt miljø som muligt. Vi anvender til de 0-3 årige babytegn, for børnene kan give udtryk for behov og samtidig lægger baby tegnene et godt grundlag for at lære sprog og kommunikere.
Det pædagogiske personale tilrettelægger læringsmiljøerne, så de indbyder
til, at børnene bruger deres sprog i samspil med hinanden og de voksne. Vi tilrettelægger sproglige aktiviteter i mindre grupper, f.eks. dialogisk læsning, sang, samtale omkring bordet ved måltider og i leg. Læringsmiljøerne indrettes, så de giver mulighed for at børnene sammen kan indgå i meningsfyldte dialoger med hinanden og/eller sammen med en voksen.
Der er bøger til rådighed for børnene og det pædagogiske personale bruger bevidst bøger i det sproglige arbejde. Der er redskaber til rådighed, som kan skabe nysgerrighed og motivation ift. skriftsprog. Der arbejdes bevidst sprogstimulerende med sang, rim og remser.
Der etableres sproggrupper til børn med sproglige udfordringer og vi har et tæt samarbejde med vores talehørekonsulent.
Vores udgangspunkt er, at børnenes sproglige kompetencer udvikles i leg og børnefællesskaber. Det pædagogiske personale kortlægger det enkelte barns sproglige kompetencer via TRAS og Rambølls sprogvurdering, og tilrettelægger derefter læringsmiljøer som skaber rum for meningsfyldte dialoger i mindre grupper.
Barnet opmuntres til at sprogliggøre ønsker, ideer, tanker, behov og holdninger alt efter alder og udviklingstrin og anerkendes for sine bidrag
Sprog og kommunikation er til stede uanset hvilket læreplanstema der arbejdes med. Det pædagogiske personale er bevidste om, både at understøtte børnenes sproglige udvikling i form at et hverdagssprog, men også at udvide med nye ord, så børnene får et så nuanceret sprog som mulig.
Det pædagogiske personale er bevidste om deres rolle som sproglig rollemodel og går foran med det gode eksempel for børnene, ved f.eks. at justere stemmestyrken efter konteksten, ved at sætte korrekte ord og begreber på, ved at bruge sproget nuanceret og ved at fjolle med sproget.
Der er et fagligt fyrtårn i sprog og kommunikation i institutionen, som i samarbejde med leder og medarbejdere kontinuerligt arbejder med at videreudvikle det sproglige miljø, ved f.eks. selviagttagelse, interview, aktion lære, nye fokusområder osv. Der ophænges forskellige materialer som opmuntrer til meningsfyldte dialoger.
I huset har vi et børnehusbibliotek, hvor forældrene har mulighed for sammen med deres børn at låne nye bøger med hjem, som de sammen kan læse hjemme. Forældrene vejledes i at anvende dialogisk læsning og der er kan udleveres vejledningsmateriale.
Sprogvurdering og barnets sproglige udvikling er et fast punkt til forældresamtalerne.
Det fysiske læringsmiljø er tilrettelagt, så det stimulerer børnenes lyst til at bevæge sig. Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere med bevægelse, både inde, ude og i nærområdet i form af ture. Vi har i huset et motorikrum som alle grupper bruger målrettet i læringsforløb, hvor bevægelse på forskellig vis er omdrejningspunktet.
Vi arbejder med børneaktiviteter omkring kroppen og hvad kroppen kan,
f.eks. være kold, varm, hoppe, løbe, liste ud fra børnenes alder og niveau. Vi er opmærksomme på, ikke at “stjæle” fra børnene i “kan selv/vil selv” aktiviteter som f.eks. af og påklædning, hælde op ved måltider. Vi arbejder med at give børnene så mange forskellige sanseoplevelser som muligt, så sansebearbejdning bliver en naturlig del af barnet. Hele personalegruppen er bekendt med eventuelle sansebearbejdnings vanskeligheder og vi har et tæt samarbejde med husets tilknyttede fysioterapeut. Vi arbejder bevidst med de 7 sanser.
De voksne er rollemodeller, ved at vise at bevægelse er en god ting, at man både kan løbe, hoppe, og også være i ro. Al bevægelse skal ske gennem en legende tilgang og i et fællesskab med andre. Vores aktiviteter er derfor planlagt ud fra børnenes indbyrdes relationer, kompetencer og udfordringer. Vi arbejder med børnemassage. Alle børn bliver i løbet af en dag udfordret ift. deres motoriske udvikling.
Krop, sanser og bevægelse er i spil når vi f.eks. arbejder med natur, udeliv og science, sprog og kommunikation, da børnene også lærer sprog ved at være i fysisk aktivitet. Når vi arbejder med kultur og æstetik stimuleres finmotorikken.
Det pædagogiske personale er bevidste om, at uhensigtsmæssig motorisk uro eller uhensigtsmæssig adfærd kan udspringe af sansebearbejdning vanskeligheder. Der kan i disse tilfælde udarbejdes særlige handleplaner, som forældrene også bliver introduceret til, så de kan støtte op hjemmefra.
Barnets motoriske udvikling er et fast punkt ved forældresamtaler.
Vi har et kommende fagligt fyrtårn indenfor “Krop, sanser og bevægelse”.
Vi har fokus på, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber. Vores børnegruppe er sammensat af børn fra forskellige lande og kulturer. Vi introducerer børnene til forskellige traditioner og værdier. Det gør vi bl.a. ved at arbejde emne relateret, til de traditioner der er i bl.a. dansk kultur og med fokus på, at alle kan bidrage til fællesskabet.
Vi introducerer børnene til teaterbesøg, og de ældste børn laver hvert år en cirkusforestilling, som de viser alle i huset samt deres forældre.
Vi arbejder med fællesskaber ved eks. at bruge eventyr med rekvisitter, som børnene efterfølgende selv benytter i deres lege.
Vi omtaler nye børn i huset som nye venner og dermed den del af vores fællesskab.
Vi har sammen med børnene fokus på fælles tredje, hvor børnene er aktive i en skabende proces og hvor de eksperimenterer med forskellige materialer og redskaber, og hvor de får mulighed for at udtrykke på egen hånd. Vi udstiller børnenes produkter, så de lærer at deres bidrag har værdi.
Vi bestræber os på at indrette vores læringsmiljøer så de stimulerer børnenes lyst til at bruge fantasi og kreativitet.
Vi anvender aktivt sange og bøger i læringsmiljøet.
Arbejdet med kultur, æstetik og fællesskab understøtter barnets alsidige personlige udvikling, sprog og kommunikation natur og krop og bevægelse, og ikke mindst leg.
Vi vægter den æstetiske læreproces højt og har fokus på processen frem for produktet.
I vores hus har vi en forældreforening og en bestyrelse, som står for at lave sociale sammenkomster i huset, således at forældrene også bliver en del af et fællesskab. Det fællesskab smitter af på det fællesskab, som børnene indgår i. Det kan f.eks. være sommerfester, arbejdsdage både ude og inde og julefest. Derudover er der månedligt “åben legeplads” en søndag, hvor familierne har mulighed for at være sammen i et par timer og lege.
Forældrene bliver på den måde en vigtig samarbejdspartner ift. børnenes sociale fællesskab.
Vi har fokus på den natur, vi har på legepladsen og i nærområdet. Vi har indrettet legepladsen med “natur”, hvor børnene alene, eller sammen med voksne kan gå på opdagelse. Børnene lærer sig selv og deres egne grænser at kende gennem naturen og gennem en eksperimenterende tilgang. Vi tilrettelægger aktiviteter som stimulerer børnenes nysgerrighed omkring natur. Vi laver aktiviteter om, hvordan vi passer på naturen ved bl.a. affaldssortering og indsamling af affald. Børnene lærer at passe på og studere de dyr, vi kan finde i vores omgivelser.
Vores mål er, at børnene får oplevelsen af at det er dejligt og sjovt, at være ude i naturen og at naturen kan bruges til mange ting.
Vi arbejder målrettet med sammenhænge i hverdagen og griber de muligheder der opstår for at pirre børnenes nysgerrighed, f.eks. hvis det har været frostvejr og en vandpyt er frosset til, eller at frø kan spire på forskellig vis, eller blomster kan tage farve afhængig af hvilken farve vandet har. Vi arbejder med årstidernes skiften og tager naturmaterialer med ind og bruger i f.eks. kreative aktiviteter, sansebearbejdnings aktiviteter og lege.
Vi opfordrer børnene til at eksperimentere med forskellige naturmaterialer som er tilgængelige inde og ude f.eks. hvad sker der, når man maler med vand?
Vi har Congosnegle i et terrarium inde, hvor børnene dagligt følger med i, om sneglene har lagt æg og spiser som de skal. Flere børn er så modige, at de tør holde sneglene i hånden.
Vi har ugentlige båldage, hvor børnehaverne tilbereder mad over bål. Vi har dolke, som børnene i børnehaven må bruge.
Vi arbejder med fænomener som tung/let, stor/lille, kold/varm samt benytter Ipads til at få svar sammen med børnene. Vi tillægger den undersøgende og eksperimenterende tilgang stor værdi.
Natur, udeliv og science understøtter vores læringsmiljøer. Vi bringer aktiviteter i spil ude, som ellers tidligere foregik inde.
Arbejdet med Natur, udeliv og science er grundlaget for at arbejde med de øvrige læreplanstemaer.
Vi har faglige fyrtårne inden for læreplanstemaet. Vi har de grønne spirers flag.