Dagligdagen i børnehuset
Se, hvordan en typisk dag i børnehuset ser ud.
Vuggestuens dagsrytme
Kl. 6.30: Vi åbner Børnehuset. Der er en fra vuggestuen og en fra børnehaven, der åbner. Vi samles ved Krabberne, hvor der serveres morgenmad indtil kl. 7.00.
Kl. 7.30: Så er der mødt to ind fra hver vuggestue og børnene fordeles på den stue, hvor de hører til.
Kl. 8.30-8.45: Vi holder samling og spiser formiddagsmad. Vi vil gerne opfordre til, at I ikke afleverer i tidsrummet 8.45 – 9.15, så der er ro til samling og til at spise. Efter maden går vi i gang med dagens aktiviteter. Hold jer orienteret via AULA, så I ved om jeres barn skal være her på et bestemt tidspunkt.
Kl. 10.40: Vi spiser frokost. Efter vi har spist, bliver de børn, som skal sove, skiftet og puttet. De børn, som ikke sover, leger på børnehavens legeplads eller i vuggestuen med en voksen.
Vi spiser eftermiddagsmad løbende, alt efter, hvornår børnene vågner. Ellers bliver eftermiddagen brugt på leg enten inde eller ude.
Kl. 15.30: Vi samles hos Krabberne eller på legepladsen.
Børnehavens dagsrytme
Kl. 6.30: Vi åbner Børnehuset. Alle samles på Krabbestuen, hvor der serveres morgenmad indtil kl. 7.00.
Kl. 7.00: Nu er der kommet personale på alle stuerne, og stuerne åbner.
Kl. 8.30-9.00: Vi spiser kl. 9 mad og holder samling, hvor børnene orienteres om hvad der skal ske i løbet af dagen. Efter samling, så går vi i gang med dagens aktiviteter. Hold jer orienteret via AULA og tavlerne, så I ved, om jeres barn skal være her på et bestemt tidspunkt.
Kl. 11.00: Vi holder samling og bagefter spiser vi. Der bliver serveret mad lavet af vores køkkenansvarlig. Efter frokost går alle børn på legepladsen.
Kl. 14.00: Vi spiser eftermiddagsmad.
Kl. 16:00. Vi samles hos Søstjernerne.
Kl. 16.00-16.45: Vi lukker Børnehuset.