Pædagogiske læreplaner

Børnehuset Mariendal er en integreret selvejende 0-6 års institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vi har vores egen bestyrelse, som er vores arbejdsgiver.

Vi arbejder anerkendende ud fra ICDP- og DUÅ-principperne. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets forudsætninger. Anerkendelse, respekt, fællesskab, glæde og medbestemmelse går hånd i hånd med andre pædagogiske tilgange. Vi er et hus som arbejder efter fælles mål, og som deler husets fællesområder til gavn for alle børn.

Vi er et blandet fagfællesskab med pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre faggrupper. Vi tilstræber et højt fagligt niveau gennem løbende kompetenceudvikling. Vi har faglige fyrtårne inden for: Natur, udeliv og science, sprog og kommunikation, og vi får et fyrtårn i 2021 i krop, sanser og bevægelse. Vi vægter at blandt personalet er forskellige aldersgrupper repræsenteret, og køn skal være blandet på stuerne. Vi er en læringsinstitution, og har derfor ofte studerende fra VIA eller PAU elever. Vi har praktikanter med forskellige sociale kapitaler og kulturer – som fx folk i sprogskole, folk der har haft det svært på arbejdsmarkedet mv.

Vi ligger i et blandet socioøkonomisk kvarter. Vi benytter nærområdets faciliteter som bl.a. er de lokale legepladser, Månedalen, grusgraven, dammen, skole, kirkegård, bibliotek samt plejehjemmet.

Barnesyn

Vi tager udgangspunkt i det hele barn, dets ressourcer, behov samt forudsætninger for at lære.

Børnene bliver set, hørt og inkluderet i processerne, med fokus på at barnet skal have lov til at være barn og til at blive livsduelig.

Vi ser barnets intentioner frem for handlinger og italesætter dette med barnet.

For at børnene oplever med- og selvbestemmelse, veksler vi mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter.

Vi ser barnet som en ligeværdig medspiller med rettigheder.

Dannelse og børneperspektivet

Vi møder børnene der, hvor de er, og tager afsæt i barnets aktuelle situation/følelse og guider/støtter dem derfra.

Vi anerkender børnenes ret til at indgå i inkluderende/rummelige fællesskaber og guider dem i en demokratisk forståelse med respekt for barnets egen medbestemmelse.

Vi behandler alle børn forskelligt for at kunne behandle dem lige. Vores intention er, at alle børn mødes, så de oplever, at de reelt har ret og medbestemmelse over egne handlinger.

Vi arbejder ressourceorienteret og bestræber os på at handle på hensigten og ikke handlingen hos barnet.

Vores aktiviteter tager afsæt i, hvilken børnegruppe vi har, hvilke kompetencer der skal styrkes i gruppen og hos den enkelte samt lysten til at deltage.

Leg

Vi tillægger barnets leg stor værdi.

Vi skal som pædagogisk personale være deltagende i børnenes lege, og justere os i forhold til børnenes legekompetencer.

Vi anerkender legens betydning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi er bevidste om, at barnet lærer sig selv og sin omverden at kende i mødet med andre gennem leg.

Legen skal være et aktivt tilvalg for barnet og den frie leg vægtes ligeså højt som planlagte aktiviteter.

Det pædagogiske personale er opmærksomme på at stille sig selv, materiale og redskaber til rådighed som understøtter børnenes lyst til at lege og udforske legen i samspil med andre.

Vi veksler mellem børne- og vokseninitierede lege.

Vi vægter en legende tilgang i læringssituationer, og vi bruger legen som både mål og middel.

Vi skaber læringsmiljøer hvor genkendelighed er grundlæggende for, at barnet får tid og mulighed for at øve sig i at lege.

Der arbejdes bevidst og målrettet med børnenes indbyrdes relationer og udviklingen af nye legerelationer.

Læringsforståelse

Læring foregår hele dagen og i alle aspekter af rutiner, f.eks. i garderoben, ved måltidet, ved samling og i aktiviteter.

Læring foregår på egen hånd, ved efterligning, i fællesskaber, gennem samtaler og dialoger og gennem leg.

For at understøtte børnenes læring arbejder vi ud fra bl.a. DUÅ og ICDP.

Læring sker ved passende udfordringer og med afsæt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO).

Vi er bevidste om, at læring foregår bedst i trygge og udfordrende miljøer for børnene. Derfor arbejder vi bevidst i små grupper.

Det pædagogiske personale har løbende refleksioner over børnenes lege/læringsmiljøer og justerer dem i samarbejde med det øvrige hus.

Børnefællesskaber

Vi vægter børnefællesskaber, som tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer, og hvor alle er accepteret og inkluderet.

Deltagelse i børnefællesskaber skal være et aktivt tilvalg for barnet.

Det pædagogiske personale er ansvarlig for at opstille rammer og guide børnene til deltagelse i rummelige fællesskaber, f.eks. ved at etablere legegrupper, arbejde i mindre grupper omkring pædagogiske aktiviteter samt forholde sig anerkendende til hinanden.

Det pædagogiske personale er bevidste om, at de er vigtige rollemodeller.

Der veksles mellem voksenbestemte og børnebestemte fællesskaber.

Vi ser alle aktiviteter og rutiner i løbet af dagen som læringsmiljøer med forskellige læringspotentiale. Der veksles mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter og rutiner. Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer i mindre grupper, hvor børnene er delt op efter alder, relationer og/eller udviklingstrin.

Vi er bevidste om, at tilrettelægge dagligdagen så vores læringsmiljøer er i spil hele dagen. Det pædagogiske personale har fokus på deres rolle som læringsmiljø.

Vi sikrer, at børnene får adgang til og udfordres af f.eks. bogstaver, rim og remser som et led i skoleforberedende aktiviteter, men således at alle børn uanset alder, har adgang til at blive nysgerrige på sprog og skriftsprog. Det pædagogiske personale er sproglige rollemodeller, og der anvendes babytegn i vuggestuen.

Vi er i løbende dialog med forældrene om deres barn ved afhentning og aflevering.

Vi afholder løbende samtaler, hvor vi i dialog med forældrene gennemgår deres barns udvikling, læring og trivsel. Vi afholder overleveringssamtaler fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. I samtalerne er vi bevidste om, at forældre har forskellige ressourcer. Vores vejledning tager afsæt i det kendskab, vi har til familien, og hvad der kan lade sig gøre i en given situation.

Vi giver forældrene inspiration til at understøtte deres barns læring mundtligt og med forskellige pædagogiske materialer, som forældrene kan låne eller få. Vi afholder forældrearrangementer/-møder, hvor pædagogiske aktiviteter beskrives, eller hvor forældrene kan være deltagere for at opleve, hvad deres barn oplever. Vi beskriver løbende for hver stue/huset, hvilket fokus vi arbejder med, og lægger små fortællinger på Aula til inspiration.

Vi stiller krav til forældrene om aktiv deltagelse ift. dagligdagen og ift. deres barns trivsel og udvikling. Vi respekterer, at forældrene er eksperter på deres barn, men at nogen kan have brug for støtte og vejledning. Vi inddrager forældrene aktivt i det pædagogiske arbejde, f.eks. når vi arbejder med "Fri for mobberi".

Vi har en bred forståelse af, hvad det vil sige at være i en udsat position. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn på det givne tidspunkt. Det pædagogiske personale har tilrettelagt praksis, så der altid er en pædagogisk bagdør, f.eks. pauser, guldkort (en særlig rettighed) osv.

Vi arbejder ud fra, at det enkelte barn gør, hvad det kan ud fra de kompetencer/ressourcer, det besidder på det givne tidspunkt. Vi italesætter barnets intention og anviser ud fra denne. Vi har fokus på inkluderende fællesskaber. Det pædagogiske personale er de ansvarlige for at understøtte det barn, som er i en udsat position, til at blive en del af fællesskabet.

Vores børn deltager i storbørnsgruppe, hvor børnene samarbejder og har skoleforberedende aktiviteter med fokus på leg og læring. Børnene øver sig i at samarbejde i større sammenhænge og etablerer andre relationer end dem, de er vant til.

Vi samarbejder med lokalområdets skole om, hvad børnene møder i brobygningsperioden, så vi i institutionen kan tilrettelægge den pædagogiske indsats, så børnenes fundament til at starte i skolen er bygget.

Vi tager på besøg på de skoler, som modtager vores børn, og sikrer en solid overlevering.

Der bliver lavet sprogvurdering på alle børn, som sendes med i skolen. Der bliver afholdt forældresamtaler med alle forældre til kommende skolebørn, hvor der aftales, hvad der er vigtigt for det enkelte barn, at der bliver overleveret til skolen for at sikre, at barnet en så glidende overgang som muligt.

Vi benytter det omkringliggende nærmiljø, f.eks. Månedalen, biblioteket, kirken og de omkringliggende legepladser.

Vi har ligeledes samarbejde med vores nabo, som er et plejehjem, om fælles aktiviteter med børnene og de ældre beboere, f.eks. går de ældste børn Lucia for de beboerne på plejehjemmet og de skriver julekort til dem.

Vi arbejder med at indrette institutionen, så der bliver rum i rummet, dvs. mindre rum der er opdelt med rumdelere eller tæpper for at visualisere, at her er et rum.

Legetøj er placeret, så børnene selv kan tage det, som de behøver til deres leg. Legetøjet skiftes ud løbende – hellere lidt, men godt.

Vi er opmærksomme på ikke at have for meget "støj" på vægge og i reoler.

Det pædagogiske personale er ansvarlige for at være gode rollemodeller og vise børnene, at de gerne vil dem, og at skabe den gode stemning. Dette gør vi bl.a. ved hjælp af DUÅ og ICDP. Vi fortæller børnene, hvad vi gerne vil have dem til og ikke, hvad de ikke må. Det pædagogiske personale er bevidste om, at god stemmeføring og sprogbrug smitter af på børnenes indbyrdes relationer.

Vi deler børnene op i mindre grupper efter alder, køn, social kapital, udvikling og udfordringer. Her får børnene mulighed for at spejle sig i hinanden, og de voksne får et mere indgående kendskab til barnets ressourcer og kan dermed tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så det tilgodeser barnets NUZO. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov.

Vi anvender principperne fra ICDP og DUÅ for at sikre det gode samspil og justerer os efter barnet for at understøtte børnenes initiativ. Vi lyser på det gode, barnet gør, og har altid en pædagogisk bagdør, når noget bliver svært for barnet. Vi ser bag om barnets handling og handler på initiativet og italesætte dette.

Vi indgår i ligeværdige relationer med det enkelte barn, forstået på den måde at den voksne og barnet har lige meget værdi, men de er ikke ligestillede, da den voksne altid har ansvaret for kvaliteten i relationen. Det enkelte barn tillægges værdi i sig selv.

Vi giver barnet rum, mulighed og tid til at øve sig, både alene og sammen med andre. Der er fokus på det enkelte barns deltagelsesmuligheder og lyst til at deltage. Vi sætter ord på og anerkender, når barnet øver sig. Vi anerkender og sætter ord på, at noget kan være svært, men at vi støtter og opmuntrer barnet i at øve sig. Vi bruger belønningssystemer, så barnet får et håndgribeligt bevis på, at det har mestret en given situation. Vi bruger også visuelle støttesystemer for at gøre en given situation håndgribelig for barnet. Vi bruger ros som metode til at gøre barnet bevidst om en hensigtsmæssig handling og opmuntre barnet til at fortsætte den hensigtsmæssige adfærd.

Vi sætter ord på, når et barn gør noget for fællesskabet, så barnet dermed får følelsen af at være en vigtig og nødvendig aktør i fællesskabet.

Vi vægter ud fra en demokratisk vinkel, at barnet har selv- og medbestemmelse med udgangspunkt i barnets alder, udvikling, ressourcer og kompetencer. Barnet skal opleve, at dets bidrag tages alvorligt og tillægges værdi, så barnet opmuntres til fortsat at bidrage med dets holdninger, ideer, behov osv.

Vi arbejder med at gøre barnet livsdueligt ved, at det pædagogiske personale veksler mellem at gå foran barnet, gå ved siden af barnet eller gå bagved barnet. Det vil sige, at vi giver barnet den støtte, som er hensigtsmæssig i den pågældende situation og for at udvise omsorg, også ud fra barnets dagsform. Vi opfordrer barnet alt efter alder og udvikling til at sætte ord på egne følelser. Vi anerkender, at barnets dagsform kan være svingende både fra dag til dag, men også i løbet af dagen, og giver barnet den støtte, tryghed og omsorg, det har brug for i den pågældende situation.

Vi er i løbende dialog med forældrene i forhold til barnet trivsel, udvikling og læring, og det er faste punkter til forældresamtalerne.

Vi har altid fokus på barnets alsidige personlige udvikling, idet dette er det bærende grundlag for barnets udvikling.

Vi tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø ud fra, at det enkelte barn får mulighed for at indgå i både store og små børnefællesskaber.

Vi bruger "Fri for mobberi" og børnestyret leg som redskaber, da vi ser relationer og leg som vigtige for børnenes sociale udvikling. Vi er bevidste om, at barnets selvbillede skabes i mødet med andre.

Med udgangspunkt i det enkelte barn tilrettelægger vi børnefællesskaber og læringsmiljøer. Vi tilbyder pauser til de børn, som bliver fyldt op, så de kan få overskud til igen at indgå i fællesskabet igen.

Vi har stort fokus på vigtigheden af leg, og at alle børn indgår i børnefællesskaber. De voksne er rollemodeller og deltagende, når der er behov for at etablere et fællesskab, eller er på sidelinjen for at understøtte, når nødvendigt.

Vi arbejder med børnenes sociale kompetencer ved at sætte fokus på at vente på tur, behovsudsættelse, at vise hensyn, hjælpsomhed osv. både i hverdagsrutinerne, i de planlagte pædagogiske temaer og i den frie leg. Vi sætter ord på og roser, når barnet mestrer en af de sociale kompetencer, både for at gøre barnet bevidst om sin hensigtsmæssige handling, så det får lyst til at fortsætte den positive adfærd, og for at gøre resten af børnegruppen bevidst om den hensigtsmæssige handling, så de andre børn får lyst til selv at udføre handlingen. På sigt vil adfærden blive en naturlig del af barnets handlinger.

Der arbejdes med demokratiske processer, f.eks. ved afstemning omkring "hvor skal turen gå hen".

Vi bruger relations og trivselsskemaer til at kortlægge barnets sociale udvikling. I børnehaven bruges metoden "Tegn dine venner" til at kortlægge børnenes indbyrdes relationer.

Læreplanstemaerne er altid i spil, når vi arbejder med børnenes sociale udvikling. Det pædagogiske personale tilrettelægger læringsmiljøerne ud fra børnegruppen og det enkelte barns behov.

Vi inddrager forældrene og opfordrer dem til at lave legeaftaler uden for institutionens åbningstid. Barnets sociale udvikling er et fast punkt til forældresamtaler.

Vi arbejder bevidst og struktureret med sprog og kommunikation for at give børnene så rigt et sprogligt miljø som muligt. Vi anvender til de 0-3-årige babytegn, for at børnene kan give udtryk for behov. Samtidig lægger babytegnene et godt grundlag for at lære sprog og kommunikere. 

Det pædagogiske personale tilrettelægger læringsmiljøerne, så de indbyder til, at børnene bruger deres sprog i samspil med hinanden og de voksne. Vi tilrettelægger sproglige aktiviteter i mindre grupper, f.eks. dialogisk læsning, sang og samtale omkring bordet ved måltider og i leg. Læringsmiljøerne indrettes, så de giver mulighed for, at børnene sammen kan indgå i meningsfyldte dialoger med hinanden og/eller sammen med en voksen.

Der er bøger til rådighed for børnene, og det pædagogiske personale bruger bevidst bøger i det sproglige arbejde. Der er redskaber til rådighed, som kan skabe nysgerrighed og motivation ift. skriftsprog. Der arbejdes bevidst sprogstimulerende med sang, rim og remser.

Der etableres sproggrupper til børn med sproglige udfordringer, og vi har et tæt samarbejde med vores talehørekonsulent.

Vores udgangspunkt er, at børnenes sproglige kompetencer udvikles i leg og børnefællesskaber. Det pædagogiske personale kortlægger det enkelte barns sproglige kompetencer via TRAS og Rambølls sprogvurdering og tilrettelægger derefter læringsmiljøer, som skaber rum for meningsfyldte dialoger i mindre grupper.

Barnet opmuntres til at sprogliggøre ønsker, ideer, tanker, behov og holdninger alt efter alder og udviklingstrin og anerkendes for sine bidrag.

Sprog og kommunikation er til stede, uanset hvilket læreplanstema der arbejdes med. Det pædagogiske personale er bevidste om både at understøtte børnenes sproglige udvikling i form at et hverdagssprog og at udvide med nye ord, så børnene får et så nuanceret sprog som mulig.

Det pædagogiske personale er bevidste om deres rolle som sproglige rollemodeller og går foran med det gode eksempel for børnene, ved f.eks. at justere stemmestyrken efter konteksten, ved at sætte korrekte ord og begreber på, ved at bruge sproget nuanceret og ved at fjolle med sproget.

Der er et fagligt fyrtårn i sprog og kommunikation i institutionen, som i samarbejde med leder og medarbejdere kontinuerligt arbejder med at videreudvikle det sproglige miljø, f.eks. ved selviagttagelse, interview, aktion-lære, nye fokusområder osv. Der ophænges forskellige materialer, som opmuntrer til meningsfyldte dialoger.

I huset har vi et børnehusbibliotek, hvor forældrene har mulighed for sammen med deres børn at låne nye bøger med hjem, som de sammen kan læse hjemme. Forældrene vejledes i at anvende dialogisk læsning, og der er kan udleveres vejledningsmateriale.

Sprogvurdering og barnets sproglige udvikling er et fast punkt til forældresamtalerne.

Det fysiske læringsmiljø er tilrettelagt, så det stimulerer børnenes lyst til at bevæge sig. Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere med bevægelse både inde, ude og i nærområdet i form af ture. Vi har i huset et motorikrum, som alle grupper bruger målrettet i læringsforløb, hvor bevægelse på forskellig vis er omdrejningspunktet.

Vi arbejder med børneaktiviteter omkring kroppen, og hvad kroppen kan ud fra børnenes alder og niveau, f.eks. være kold, varm, hoppe, løbe og liste. Vi er opmærksomme på ikke at "stjæle" fra børnene i "kan selv/vil selv"-aktiviteter som f.eks. af- og påklædning og hælde op ved måltider. Vi arbejder med at give børnene så mange forskellige sanseoplevelser som muligt, så sansebearbejdning bliver en naturlig del af barnet. Hele personalegruppen er bekendt med eventuelle sansebearbejdningsvanskeligheder, og vi har et tæt samarbejde med husets tilknyttede fysioterapeut. Vi arbejder bevidst med de 7 sanser.

De voksne er rollemodeller ved at vise, at bevægelse er en god ting, at man både kan løbe, hoppe og være i ro. Al bevægelse skal ske gennem en legende tilgang og i et fællesskab med andre. Vores aktiviteter er derfor planlagt ud fra børnenes indbyrdes relationer, kompetencer og udfordringer. Vi arbejder med børnemassage. Alle børn bliver i løbet af en dag udfordret ift. deres motoriske udvikling.

Krop, sanser og bevægelse er i spil, når vi f.eks. arbejder med natur, udeliv og science, sprog og kommunikation, da børnene også lærer sprog ved at være i fysisk aktivitet. Når vi arbejder med kultur og æstetik, stimuleres finmotorikken.

Det pædagogiske personale er bevidste om, at uhensigtsmæssig motorisk uro eller uhensigtsmæssig adfærd kan udspringe af sansebearbejdningsvanskeligheder. Der kan i disse tilfælde udarbejdes særlige handleplaner, som forældrene også bliver introduceret til, så de kan støtte op hjemmefra. 

Barnets motoriske udvikling er et fast punkt ved forældresamtaler.

Vi har et kommende fagligt fyrtårn indenfor "Krop, sanser og bevægelse".

Vi har fokus på, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber. Vores børnegruppe er sammensat af børn fra forskellige lande og kulturer. Vi introducerer børnene til forskellige traditioner og værdier. Det gør vi bl.a. ved at arbejde emnerelateret til de traditioner, der er i bl.a. dansk kultur, og med fokus på, at alle kan bidrage til fællesskabet.

Vi introducerer børnene til teaterbesøg, og de ældste børn laver hvert år en cirkusforestilling, som de viser alle i huset og deres forældre.

Vi arbejder med fællesskaber ved f.eks. at bruge eventyr med rekvisitter, som børnene efterfølgende selv benytter i deres lege.

Vi omtaler nye børn i huset som nye venner og dermed den del af vores fællesskab.

Vi har sammen med børnene fokus på fælles tredje, hvor børnene er aktive i en skabende proces, og hvor de eksperimenterer med forskellige materialer og redskaber, og hvor de får mulighed for at udtrykke på egen hånd. Vi udstiller børnenes produkter, så de lærer, at deres bidrag har værdi.

Vi bestræber os på at indrette vores læringsmiljøer, så de stimulerer børnenes lyst til at bruge fantasi og kreativitet.

Vi anvender aktivt sange og bøger i læringsmiljøet.

Arbejdet med kultur, æstetik og fællesskab understøtter barnets alsidige personlige udvikling, sprog og kommunikation, natur, krop og bevægelse og ikke mindst leg.

Vi vægter den æstetiske læreproces højt og har fokus på processen frem for produktet.

I vores hus har vi en forældreforening og en bestyrelse, som står for at lave sociale sammenkomster i huset, så forældrene også bliver en del af et fællesskab. Det fællesskab smitter af på det fællesskab, som børnene indgår i. Det kan f.eks. være sommerfester, arbejdsdage både ude og inde og julefest. Derudover er der månedligt "åben legeplads" en søndag, hvor familierne har mulighed for at være sammen i et par timer og lege.

Forældrene bliver på den måde en vigtig samarbejdspartner ift. børnenes sociale fællesskab.

Vi har fokus på den natur, vi har på legepladsen og i nærområdet. Vi har indrettet legepladsen med "natur", hvor børnene alene eller sammen med voksne kan gå på opdagelse. Børnene lærer sig selv og deres egne grænser at kende gennem naturen og gennem en eksperimenterende tilgang. Vi tilrettelægger aktiviteter, som stimulerer børnenes nysgerrighed omkring natur. Vi laver aktiviteter om, hvordan vi passer på naturen ved bl.a. affaldssortering og indsamling af affald. Børnene lærer at passe på og studere de dyr, vi kan finde i vores omgivelser.

Vores mål er, at børnene får oplevelsen af, at det er dejligt og sjovt at være ude i naturen, og at naturen kan bruges til mange ting.

Vi arbejder målrettet med sammenhænge i hverdagen og griber de muligheder, der opstår for at pirre børnenes nysgerrighed, f.eks. hvis det har været frostvejr og en vandpyt er frosset til, eller at frø kan spire på forskellig vis, eller blomster kan tage farve, afhængig af hvilken farve vandet har. Vi arbejder med årstidernes skiften og tager naturmaterialer med ind og bruger i f.eks. kreative aktiviteter, sansebearbejdningsaktiviteter og lege.

Vi opfordrer børnene til at eksperimentere med forskellige naturmaterialer, som er tilgængelige inde og ude, f.eks. hvad sker der, når man maler med vand?

Vi har Congosnegle i et terrarium inde, hvor børnene dagligt følger med i, om sneglene har lagt æg og spiser, som de skal. Flere børn er så modige, at de tør holde sneglene i hånden.

Vi har ugentlige båldage, hvor vi tilbereder mad over bål. Vi har dolke, som børnene i børnehaven må bruge.

Vi arbejder med fænomener som tung/let, stor/lille, kold/varm samt benytter iPads til at få svar sammen med børnene. Vi tillægger den undersøgende og eksperimenterende tilgang stor værdi.

Natur, udeliv og science understøtter vores læringsmiljøer. Vi bringer aktiviteter i spil ude, som ellers tidligere foregik inde.

Arbejdet med natur, udeliv og science er grundlaget for at arbejde med de øvrige læreplanstemaer.

Vi har faglige fyrtårne inden for læreplanstemaet. Vi har de grønne spirers flag.

Det har vi særligt haft fokus på de sidste 2 år

Vi har haft særligt fokus på sprog og kommunikation.

Overgange i de daglige rutiner har også været et fokuspunkt.

Organisering af vores evalueringskultur

Stuens personale har løbende i forbindelse med årshjulet efter afslutning af temaer skriftligt evalueret.

Vi har løbende evalueret handleplaner for børn i udsatte positioner.

Arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan

Vi har haft personaledage, hvor vi har arbejdet i dybden med læreplaner.

Under Coronanedlukningen, har hver medarbejder givet sit input til hvert læreplanstema. Dette er så blevet sammenskrevet til læreplaner, som der efterfølgende er arbejdet med på personaledage og personalemøder.

Formålet med evalueringen

Overgange i garderoben som ofte virkede kaotisk for børnene og de voksne.

Flere børn havde vanskeligt ved at koncentrere sig om at få overtøj på, andre kom i konflikt, og personalet havde ikke mulighed for at understøtte og guide som de ønskede.

Pædagogisk dokumentation til evalueringen

Personalet afholdte børne interview med udvalgte børn, som havde vanskeligt ved at være i garderoben samt få tøjet på.

Der blev indsamlet data i et skema dagligt i en periode.

Det lærte vi

• Få børn af gangen i garderoben
• Forberedelse af enkelte børn til at skulle i garderoben
• Italesættelse af rammen(garderoben)
• Etablering af visuelt støtte (hvilket tøj skal der på i dag)
• Pædagogisk bagdør for børn i udsatte positioner.

Justeringer af praksis efter evalueringen

• Rutiner i overgange med synlige og forudsigelige rammer
• Synliggørelse af børnenes hverdag
• Ens struktur hver gang
• Opmærksomhed hos personalet med hensyn til sprogbrug og overgange
• En fælles faglig tilgang og forpligtigelse hos den enkelte medarbejder
• Opmærksomhed på at være sproglige rollemodeller, samt lav og hensigtsmæssigt toneleje.

Justering af den skriftlige pædagogiske læreplan

For nuværende arbejder vi med at implementere den nuværende læreplan og etablere en stærk evalueringskultur.