Læreplaner for Børnehuset Mariendal

Børnene i Børnehuset Mariendal skal opleve at være i et udviklende, inspirerende og udfordrende læringsmiljø, hvor det enkelte barn trives.

Fælles værdier

  1. Anerkendelse/respekt
  2. Fællesskab
  3. Glæde
  4. Medbestemmelse

Pædagogiske principper

Anerkendelse/respekt

Vi anerkender barnet som ligeværdigt med rettigheder, og vi viser respekt for barnets følelser, behov og meninger. Dog er det ikke ensbetydende med, at vi accepterer alt. Vi tager ansvar for at hjælpe og vejlede det enkelte barn.

Fællesskab

Vi holder samling, hvor vi øver forpligtelse, f.eks. vente på tur, sociale regler og normer, og vi forsøger at give børnene ejerskab/ tilhørsforhold til gruppen. Børnene har alders- og udviklingsbestemte pligter i dagligdagen, så som at dække bord, deltage i madlavning samt sørge for orden på stuen og på egen garderobe. Børnene deles ind imellem op i mindre grupper, f.eks. ved aktiviteter, samt ved ture ud af huset, så grupperne er afstemt efter børnenes relationer, alder og/ eller udvikling.

Glæde

Vi viser vores engagement og motivation i løbet af dagen ved at have forberedt og planlagt vores aktiviteter – vi har en positiv tilgang til dem. Vi viser, at vi er glade ved mødet med børnene, når vi modtager dem og vi viser dem, at vi har set dem. Vi synes, at det er vigtigt at børnene har mulighed for at grine hver dag, så derfor bruger vi humor både sammen med børnene og de voksne imellem.

Medbestemmelse

Børnene inddrages i dagligdagen alt efter alder/ udvikling inden for de rammer, de voksne udstikker. F.eks. valg af aktiviteter, legekammerater, hvor og hvad de gerne vil lege. Generelt har stuerne åbne døre, så børnene har mulighed for at besøge hinanden på tværs af stuerne. Legetøj og materialer står fortrinsvis i børnehøjde, så børnene kan nå det og selv tage det.

Læringsforståelse

I vores børnehus forstår vi læring, som en proces der finder sted hele tiden og overalt. Barnet lærer hele tiden, da det afprøver, ser, hører, mærker og får erfaringer hele døgnet. Læring udvikler barnets muligheder for viden, selvbestemmelse og selvstændighed. Vi vægter, at barnet i hverdagen har god mulighed for at eksperimentere, undersøge, fordybe sig, give, modtage, lytte og indgå i et forpligtende fællesskab.

De 4 grundlæggende elementer i læring er:

  1. Læring på egen hånd.
  2. Læring ved efterligning.
  3. Læring i fællesskab.
  4. Læring igennem samtale/dialog.

Læringsrummene i Børnehuset Mariendal er f.eks.

  • rutinerne i dagligdagen: garderobe, toiletbesøg, måltider, legepladsen
  • aktiviteter: temaer og emneuger (f.eks. kunst, natur, kost og motion), ture ud af huset, kælderdage med motorik og musik, gymnastiksal, cirkus, teater, cykeldage, maddage, samling, trafik
  • Børnekulturen: hvor børnene er på egen hånd, hvor de iagttager, eksperimenterer og undersøger sammen og hver for sig, relationer
  • Kulturen: traditioner og højtider (feriekasser), årstider, regler og normer, samling

Legen er vigtig i forhold til barnets udvikling, da det i høj grad er igennem legen, læringen foregår. Se også virksomhedsplanen.

Dog er det vigtigt, at personalet er engagerede og udfordrer barnet, hvilket betyder, at vi skal vejlede og guide barnet. Vi skal finde balancen imellem at udfordre barnet inden for nærmeste udviklingszone og støtte barnet i de ting og egenskaber, barnet allerede behersker og mestrer.

Vi tror på, at vores læringsforståelse og læringsrum er med til at skabe grobund for at barnet kan indgå i et demokratisk samfund. Vi bidrager til barnets dannelse, så barnet kan blive i stand til at udvikle selvværd, for at det kan tage ansvar for sig selv og andre.

Børnemiljøet

I 2015 er der arbejdet med indretning af læringsmiljøer. Der er arbejdet med eksperimenter (temakasse ude og inde). Den  fysiske indretning er blevet justeret og sammentænkt med pædagogikken. Det er væsentligt, at den pædagogiske praksis bevidst forholder sig til anvendelsen af inde- og udemiljøer i forhold til børnenes læring og inklusion. Det er også relevant at overveje at indrette rum og udenoms arealer fleksibelt, så rum kan ændre form. Det giver mulighed for at lave små overskuelige miljøer i forhold til konkrete læringsaktiviteter eller understøtte børns relationer i mindre børnegrupper.

Vi vægter at skabe en fysisk ramme, der giver børnene rum til fordybelse og ro. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge, læserum m.m., for at skabe små oaser i det store rum, hvor læring og udvikling kan ske uden forstyrrelser.

Vi vil arbejde mere med børnetilkendegivelser, så børnene bliver eksperter på deres eget liv og dagligdag i Børnehuset Mariendal.

Pædagogiske læringsmål: Alsidig personlig udvikling

Bredt: Målet er, at barnet bliver selvstændigt, selvhjulpet og udvikler selvværd

Præciseret: Selv kravle op på stol, puslebord og i krybbe – og ned igen. Selv kan tage tøj af og på. Øve sig i at hælde mælk/ vand op, øse mad op og lægge vasketøj sammen. At barnet på eget initiativ kan klare garderobe og toiletbesøg. Selv gå på legepladsen. Dække bord. Deltage i oprydning og ind imellem i rengøring. Selv danner venskaber. Selv løse konflikter.

Pædagogiske metoder

  • Vi anerkender barnet og anvender ICDP principperne. Set, hørt og forstået.
  • I vuggestuegruppen anvender vi babytegn.
  • Vi giver barnet tid til og støtte i at øve sig i forskellige færdigheder.
  • Vi sætter ord på følelser og handlinger og opfordre børnene til at gøre det samme.
  • I konflikter går vi ikke ind og vurderer, men støtter børnene i at spørge ind til, hvad konflikten handler om, og hjælper dem til at komme videre sammen.

Aktiviteter

  • Vi går i garderoben i mindre grupper.
  • Vi holder samling, hvor det ind i mellem er det enkelte barn, som er i fokus.
  • Vi har maddage, hvor børnene skiftes til at stå for maden.
  • Vi har traditioner, som f.eks. cirkus, fastelavn og Lucia, hvor børnene står frem og viser noget for andre. Vi tager på ture ud af huset i større/ mindre grupper.

Succeskriterier

Når vuggestuebørnene skal i børnehave, er de i stand til selv at hælde mælk op, øse mad op, selv begynde at tage tøj af og på osv.

Børnehavebørnene skal bl.a. selv kunne klæde sig af og på, selv gå på legepladsen, løse mindre konflikter og inden de går i skole, skal de kunne klare toiletbesøg osv.

Pædagogiske læringsmål: Sociale kompetencer

Bredt: Målet er, at barnet lærer at begå sig socialt, at dække/ udsætte egne behov, at sætte grænser for sig selv, at sætte sig i andres sted.

Præciseret: At aflæse andres signaler. Vente på tur. Løse konflikter. Danne relationer/ venskaber. Følge sociale spilleregler. Følge reglerne i en leg. Tage initiativ til leg.

Pædagogiske metoder

  • Vi bruger sociogrammer til at kortlægge børnenes indbyrdes relationer og relationerne mellem børn og voksne. To gange om året har vi personalemøde, hvor den første del er at lave sociogrammer. På det efterfølgende (aften)stuemøde laver stuerne halvårsplanlægning.
  • Vi anvender babytegn og tydeligt kropssprog, så børnene bedre kan kommunikere med os og hinanden.
  • Vi anvender anerkendende tilgang.
  • Vi bruger trøstebamser i børnehavegrupperne. Trøstebamserne er ikke til alm. leg, men til anvendelse, når et barn har brug for noget at trøste sig med.
  • Vi støtter børnene i at udvikle og anvende trivselspolitik. Politikken skal revideres hvert år inden 1. maj.

Aktiviteter

  • Børnene får mulighed for at lege. Se Virksomhedsplanen.
  • Vi laver trivselspolitik.
  • Børnene lærer at hente trøstebamser til hinanden, som de bruger, når de har brug for trøst.
  • Vi bruger ”trin-for-trin” billeder til at lære at aflæse og genkende følelser og sindsstemninger.
  • Vi holder samling, hvor vi bl.a. øver sociale normer og regler, at vente på tur, udsætte egne behov. Hertil anvender vi bl.a. ”trin-for-trin” billederne af forskellige situationer som er genkendelige fra børnenes dagligdag.

Succeskriterier

Vuggestuebørnene er f.eks. i stand til at udsætte sine behov i f.t. at vente på tur. De kan sætte grænser for sig selv ved at sige stop og sige fra.

Børnehavebørnene er i stand til at udsætte sine behov. De kan aflæse hinandens signaler, f.eks. hente trøstebamser, når en anden har behov herfor.

Børnene bidrager aktivt og verbalt ved udarbejdelse af trivselspolitik.

Pædagogiske læringsmål: Børns sproglige udvikling

Vi mener, at børn er født med evnen til at kommunikere med omverdenen. Evnen udvikles i samspil med andre og skal understøttes af voksne.

”Grænserne for mit sprog sætter grænserne for min verden.” Ludwig Wittgenstein

Bredt: Målet er at børnene færdes i et udviklende og lærerigt sprogmiljø, hvor den voksne er sin rolle som sprogmodel bevidst. Målet er ligeledes at børnene udvikler deres kompetencer til at kommunikere med andre på en hensigtsmæssig måde og at de er sproglige aktive.

Præciseret: Børnene bliver i stand til at udtrykke hvad de vil og ikke vil. At børnene bruger sproget til at etablere sociale fællesskaber. At de kan give udtryk for ønsker, følelser, behov, meninger og holdninger. At de bruger sproget til at udvikle lege og løse konflikter.

Pædagogiske metoder

  • Vi bruger anerkendende tilgang og understøttende sprogstrategier: følge barnets interesse; bruge åbnende spørgsmål; vente på barnets svar; fortolke og udvide, hvad barnet siger; hjælpe barnet med at sætte ord på; forklare ord, barnet ikke kender i forvejen; relatere til noget, barnet kender; udnytte de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen; ikke rette barnets fejl direkte.
  • Den voksne giver tid, ro og mulighed for at bruge sproget til hverdagssamtaler.
  • Vi bruger sproget i dialogisk læsning – børnene inddrages og aktiveres før, under og efter læsningen.
  • Vi bruger sproget i små og store grupper.
  • Vi sprogvurderer vha. TRAS.
  • Vi lærer børnene at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde.
  • Vi bruger babytegn til vuggestuebørnene.
  • Vi giver plads til at lege med sproget.

Aktiviteter

  • Vi læser sammen med børnene.
  • Vi har bibliotek i institutionen.
  • Vi legeskriver sammen med børnene.
  • Vi holder samlinger, hvor det enkelte barn er i fokus og bruger sproget.
  • Vi bruger rim og remser, f.eks. månedens sang.
  • Vi sætter ord på følelser og handlinger og opfordrer børnene til at gøre det samme.
  • Vi øver reglerne for dialog i samtaler og i spil.
  • Vi bruger sanglege.

Succeskriterier

Vuggestuebørnene skal have lært at forstå og bruge 5 bestemte tegn.

Børnehavebørnene skal kunne lege med sproget gennem rim og remser.

De ældste børnehavebørn skal kunne sidde stille til højtlæsning.

Inden børnene skal i skole, skal de kunne skrive deres eget navn.

Børnehavebørnene skal kunne sætte ord på deres grundfølelser: Vrede, glæde, ked af det.

Vi bruger TRAS som grundlag for alle almindelige forældresamtaler.

Børn med fokuserede behov

Ved børn med fokuserede behov laver vi ekstra indsatser i form af sproggrupper; aktiviteter, som understøtter barnets sprogudvikling og får vejledning af en talepædagog. Vi er bevidste om at bruge de understøttende sprogstrategier (se ovenfor) i hverdagssamtaler og daglige rutiner og forældrene inddrages.

Pædagogisk læringsmål: Krop og bevægelse

Bredt: Målet er, at barnet får kendskab til sin krop, og hvad den kan bruges til. Udvikle barnets motoriske kompetencer.

Præciseret: Barnet støttes i at gøre det, de kan. Barnet øver sig i grov- og finmotoriske aktiviteter. Barnet støttes i at udvikle sanser og sanseintegration. Veludviklet kropsbevidsthed. Børnene skal hver dag bevæge sig og bruge kroppen.

Pædagogiske metoder

  • Vi bruger anerkendende tilgang.
  • Barnet får tid, ro og rum til at øve sig.
  • Vi støtter, opfordrer og motiverer barnet i at bruge sin krop og opnå selvhjulpenhed.
  • Vi bruger uderummet og kælderen og tager på ture.
  • Vi har temadage om krop og bevægelse.
  • Vi har bevægelses- og sanglege.

Aktiviteter

  • Vi laver bevægelseslege, sanglege og rytmik i kælderen, på stuerne og i skolens gymnastiksal.
  • Vi har cykeldage.
  • Vi fortæller, læser og synger sange om kroppen.
  • Vi bruger legepladsen til løbe, gå, kravle, cykle osv.
  • Vi laver perleplader, modellervoks, tegner, maler, klippe-klistrer, væver, spiller musik osv.
  • Vi tager ud i og bruger naturen.
  • Vi bruger afslapning.
  • Vi tegner/ maler os selv.

Succeskriterier

Vuggestuebørnene kender deres synlige legemsdele inden de skal i børnehave.

Børnehavebørnene har indsigt i kroppens funktioner og organer i f.t. deres alder.

Alle deltager i sanglege.

Børnene kan inden skoletiden komme op i legetårnet via edderkoppespindet.

Alle kan hoppe på samlede ben.

Børnene kan sidde stille ved samling, højtlæsning osv.

Klare toiletbesøg alene, knappe, lyne osv. når man går ud af børnehaven.

Alle kan lave en perleplade.

Alle skal kunne gå ca. 1 km pr år, de er.

Alle skal kunne smøre deres boller/ brød selv.

Pædagogisk læringsmål: Kulturelle udtryksformer

Bredt: målet er at børnene færdes i et udviklende, inspirerende og udfordrende læringsmiljø, hvor de får mulighed for at deltage i og afprøve sig selv ift. forskellige måder at udtrykke sig på. Børnene bliver bekendte med forskellige kulturelle udtryksformer. Børnene får udviklet deres kreativitet og fantasi.

Præciseret: Styrke børnenes interesse og glæde ved at skabe og eksperimentere.

Børnene bliver i stand til at anvende forskellige materialer og redskaber.

Børnene får en viden om og kendskab til forskellige kulturer og traditioner.

Vi har kulturmøde mellem to generationer.

Pædagogiske metoder

  • Vi anerkender barnet og anvender ICDP principper. Set, hørt og forstået.
  • Vi anvender et årshjul, hvor kunst og kultur indgår som planlagte aktiviteter.
  • Materialer står tilgængelige for børnene.
  • Børnene har medbestemmelse ift. forskellige aktiviteter.
  • Vi giver barnet tid til og støtte i at øve sig i forskellige færdigheder.
  • Børnene får lov til at eksperimentere med og afprøve sig selv ift. forskellige udtryk.
  • Vi har mange traditioner som er beskrevet på hjemmesiden.
  • Vi udstiller børnenes kunst.
  • Vi benytter os af de kulturelle tilbud der er i området.
  • Vi samarbejder med plejehjemmet.

Aktiviteter

  • Vi tegner, klipper, maler, synger, spiller, læser, syer og hører musik m.m.
  • Vi tager til teaterforestillinger og i Cirkus Krone i Randers ugen.
  • Vi bruger sang og musik som en udtryksform.
  • Vi har maddage, for børnene bliver introduceret for forskellige smagsoplevelser.
  • Vi tager på biblioteket.
  • Vi snakker med børnene om at man kan leve i forskellige slags familier, kulturer og religioner.
  • De ældste børn laver cirkusforestilling en gang om året, som bliver vist for resten af huset samt deres forældre.
  • Vi har temauger om kunst og kultur, hvor børnene afprøver forskellige materialer, redskaber og måder at udtrykke sig på.
  • Vi har traditioner og har afstemte aktiviteter hertil f.eks. til jul holder vi julefrokost, går Lucia, går til julegudstjeneste, laver julegaver osv.
  • Vi laver sommerferiekasser, hvor børnene efter ferien fortæller om og viser den kultur som de er en del af.
  • Børnene viser små teaterstykker for hinanden.
  • Vi samarbejder med plejehjemmet i forbindelse med cirkusforestilling, Lucia og fastelavn.

Succeskriterier

Når vuggestuebørnene begynder i børnehave, så har de kendskab til forskellige materialer og redskaber, og ved hvordan de fleste anvendes, f.eks. ved de at en saks er til at klippe med.

Børnene lærer at formidle forskellige kulturelle udtryk f.eks. teater.

I løbet af børnehavetiden får børnene en begyndende forståelse for at vi lever i forskellige kulturer.

Børnehavebørnene skal have kendskab til de forskellige traditioner, f.eks. ved de at vi laver julegaver til jul.

Børnehavebørnene skal bl.a. selv kunne holde på en blyant, klippe og kende teksten til de mest anvendte sange.

Børnene skal kunne fortælle om deres oplevelser i forbindelse med forskellige kulturelle tilbud, f.eks. "hvad laver man i et cirkus?"

Pædagogisk læringsmål: Natur og naturfænomener

Bredt: målet er at børnene får kendskab til de fire årstider og deres kendetegn og forskelle. Samt hvordan man opfører sig og færdes i naturen.

Præciseret: børnene lærer at kende forskel på de forskellige årstider og hvilket tøj man skal have på, hvad der sker i naturen i de forskellige årstider og hvilke aktiviteter man kan lave i de forskellige årstider. Børnene lærer at passe på og respekterer naturen, ved at rydde op efter sig selv og bevare livet ude i naturen.

Pædagogiske metoder

  • Vi planlægger forløb og afvikler temauger hvor naturen er i fokus.
  • Vi arbejder målrettet med naturen på vores udedage hver mandag.
  • Vi rykker de daglige aktiviteter ud i naturen.
  • De voksne har udarbejdet temakasser som vi bevidst bringer i spil til det fælles tredje på legepladsen.
  • Vi bruger naturen til at styrke børnenes sanseintegration.

Aktiviteter

  • Vi snakker om vejret og hvilken påklædning vi skal have på.
  • Vi synger sange som er afstemt efter de forskellige årstider, f.eks. "Blæsten kan man ikke får at se" om efteråret.
  • Vi planter spirer og følger deres udvikling i forårssæsonen.
  • De kommende skolebørn har et forløb på naturskolen.
  • Vi laver fuglefoder om efteråret og snakker om hvordan vi kan hjælpe fuglene når det er koldt.
  • Vi laver bål og bålmad.
  • Vi tager på kastanjejagt og laver ting af kastanjer.
  • Vi benytter naturmaterialer til at lave kreative ting/kunst.
  • Om vinteren kælker vi på legepladsen og Kirkebakken.
  • Vi leger med vand på legepladsen om sommeren.
  • Vi tager på ture ud i naturen, f.eks. grusgraven, månedalen osv.
  • Vi låner bibliotekets naturkuffert.

Succeskriterier

Børnehavebørnene skal kunne fortælle to ting om hver årstid.

Børnehavebørnene skal selv kunne finde ud af hvilken påklædning vejret kræver.

Vi skal kunne se, at børnene lærer at rydde op efter dem selv og bruge affaldsposer og spande.

Børnene kan svare på, hvorfor vi hjælper fuglene om vinteren.

Børnehavebørnene ved hvilke sange der hører til de forskellige årstider inden de stopper i børnehuset.

Børnene slipper de dyr de har studeret og "leget" med ud i naturen igen. 

Børn med særlige behov

I Børnehuset Mariendal er børn med særlige behov en fælles opgave.

Vi skal i fællesskab sikre at disse børn kan deltage i Børnehuset Mariendals fællesskaber og læringsmiljøer.

Vi skal sammen skabe rammerne så aktiv og ligeværdig deltagelse bliver mulig, også når det indebærer, at den enkelte voksne skal påtage sig at ændre adfærd, struktur, pædagogik osv., hvis der er behov herfor, for at opgaven kan lykkes.

Vi skal hindre barrierer for deltagelse og de voksne skal være ansvarlige for succes og tilpasning. 

  • Vi skal give børn lige muligheder ved ikke at behandle dem ens
  • Tilbyde dem en større grad af voksenstyring
  • Guidet deltagelse
  • Fleksible rammer
  • Tage udgangspunkt i nærmeste udviklings zone
  • Have fokus på det der lykkes
  • Samle på succes
  • Tilpasse kravene til det enkelte barn
  • Have fokus på barnets ressourcer

Eksempler på dette kan være:

  • Have en voksen ved siden af for at være deltager i fællesskabet
  • Løse en lettere opgave
  • Være i en mindre gruppe
  • Deltage på andre præmisser
  • Man kan deltage i noget, men ikke det hele
  • Pauser er en mulighed
  • Den voksne har udtænkt en plan B!

Dokumentation og evaluering

I Børnehuset Mariendal dokumenterer vi vores pædagogiske praksis løbende via fotos og evt. video, børnenes produkter og mapper, halvårs- og månedsplaner, tavlen, nyhedsbreve, narrativer samt NemBørn.

Vi evaluerer løbende vores læreplaner på stue- og personalemøder, samt på pædagogiske dage.