Afrapportering af læreplaner

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner for Børnehuset Mariendal.

Læreplan: sociale kompetencer

Vi har i børnehaven arbejdet med dette læreplanstema ved at udarbejde trivselspolitikker med børnene på alle stuer. Politikken bruges i dagligdagen ved at der henvises til den, hvis der opstår en situation eller sammenhæng, hvor det er relevant. Vi oplever, at børnene har ejerskab af den og trivselspolitikken er også synlig på stuen.

 Desuden har vi i 2014 introduceret ”fri for mobberi”, hvor børnene har arbejdet med emnet med forskellige aktiviteter. Alle børn har en bamseven, som har flere forskellige funktioner for børnene. Vi arbejder herudover med børnemassage og afspænding, som også forebygger konflikter m.m. børnene imellem. Det er synligt i vores dagligdag, at børnene bruger STOP tegn og henter bamseven/trøstebamser til hinanden, når nogen er ked af det, savner deres mor/far osv.

Vi har været 4 medarbejder på kursus i forbindelse med at inklusion skulle på dagsordenen i hele kommunen. I den forbindelse skulle vi iværksætte et eksperiment fælles for huset, som blev at indføre en MENTOR ordning. Alle børn har en mentor og er mentor for én. Dette har bidraget til stor hjælpsomhed, omsorg og succesoplevelse ved at opleve at have værdi for andre. Mentor ordningen er meget positiv i dagligdagen og børnene har et stort ejerskab af det at være mentor.

I vuggestuen behersker børnene 5 babytegn, som de anvender i dagligdagen. Babytegnene er med til at understøtte børnenes færdighed i at få sagt fra, sætte grænser og udtrykke behov. Tegnene bidrager endvidere til, at personalet kan kommunikere med de helt små børn i forhold til at udsætte behov ved hjælp af ventetegnet. Det er synligt i hverdagen, at vuggestuebørnene viser omsorg for hinanden, da de henter sutter til hinanden og henter en voksen, hvis et andet barn har brug for hjælp. Personalet arbejder meget bevidst med at sætte ord på de handlinger og italesætter, at det barnet gør for et andet barn, er rigtig dejligt og barnet er en god ven, fordi barnet hjælper. Desuden arbejdes også med temaet til samling, her øver børnene sig i at vente, lytte og udsætte behov.

Generelt for Børnehuset Mariendal er, at vi arbejder med en anerkendende tilgang, hvor vi undgår at være dommere og vurderer børnenes følelser. I vores hus er alle følelser tilladte, dog kan der være adfærd, som skal ændres/korrigeres. Vi understøtter det at kende til sine følelser med billeder af de grundlæggende følelser og disse bruges også, når vi arbejder mere koncentreret med emnet. Personalet udarbejder sociogrammer og trivselsskemaer på alle børn 2 gange om året. Dette er en metode, som giver mulighed for at personalet kan se om alle børn har en eller flere relationer til både børn og voksne og synlighed på de børn, der eventuelt har tegn på mistrivsel.

Vi oplever, at børnene er rigtig gode til at sætte ord på deres følelser og de redskaber, som vi har lært dem anvender de tydeligt i hverdagen.

Læreplan: alsidig personlig udvikling

Arbejdet med dette læreplanstema handler generelt om at understøtte og styrke børnenes selvstændighed og selvværdsfølelse. Dette har vi arbejdet med ved at bruge principperne for ICDP og tage udgangspunkt i børnenes perspektiv.

Vi udfordrer børnene i nærmeste udviklingszone og understøtter dem i forskellige færdigheder ved at lade dem øve sig, give dem den tid, de har brug for, anerkender dem og motiverer dem.

Vi arbejder med deres personlige udvikling i hverdagssituationer som samling, i garderoben, ved maddage, ture ud af huset og i forbindelse med traditioner. De ældste børn laver hvert år en cirkusforestilling og luciaoptog, hvor de står frem og viser sig foran andre. Desuden sætter vi ord på følelser og handlinger og vi opfordrer børnene til at gøre det samme.

I børnehaven har vi erfaret, at børnene bliver mere selvstændige og behersker flere og flere dagligdags færdigheder som toiletbesøg, garderoben, i forbindelse med måltidet og i samspil med andre børn, da de har evnen til at invitere til leg og bidrage til legen. I konflikter børnene imellem har vi fokus på ikke at være dommere men i stedet for være mæglere, hvor vi øver børnene i at finde en løsning, som kan medvirke til, at de kommer videre sammen.

I vuggestuen er det synligt ved, at børnene er mere selvhjulpne og selvstændige, når de begynder i børnehaven.

Læreplan: Børns sproglige udvikling

I vuggestuen arbejder vi med babytegn og har erfaret at børnene behersker tegnene i større eller mindre omfang. Herudover arbejdes med den fælles opmærksomhed og der sættes ord på alle handlinger m.v. Vi anvender de understøttende sprogstrategier i hverdagssamtalerne med børnene.

I børnehaven arbejder vi med at styrke børnenes sproglige udvikling ved også at anvende de understøttende sprogstrategier i hverdagens samtaler, har dialogisk læsning, lege skrivning, rim og remser, sanglege og til samling.

Desuden har vi interne sproggrupper for de børn, der har fokuserede behov, hvor der arbejdes med ordforråd, sprogforståelse, sætningsopbygning, ordforråd, ordkendskab, begreber og udtale. I sproggruppen har vi også dialogisk læsning, spiller spil, bruger kroppen og leger lege, der styrker sproget.

Vi anvender TRAS og BCB, som redskaber til at vurdere børnenes sproglige kompetencer og det er inklusionspædagogen, der har ansvaret for sproggrupperne. 

Læreplan: Krop og bevægelse

I Vuggestuen arbejder vi med dette tema ved, at der er en fast motorikdag, hvor der er fokus på at understøtte børnenes udvikling af de motoriske kompetencer. F.eks. er der tænkt pædagogiske forløb, der skal styrke børnenes sanser, sanseintegration og motorik. Børnene slår kolbøtter, hopper, øver balance, danser, laver lege og massage/afspænding. Herudover arbejder vi med, at børnene får kropskendskab og kropsbevidsthed, da vi snakker og synger sange, der har fokus på kropsdelene og funktionerne.

Desuden styrkes børnenes selvstændighed/selvhjulpenhed i dagligdagen ved at børnene har kniv og gaffel til måltidet og de tager selv tøj af og på i det omfang, de behersker. Børnene er også ude på legepladsen hver dag, hvor de får brugt kroppen og deres sanser.

I børnehaven arbejder vi med temaet ved, at hver stue har en fast kælderdag, hvor der er planlagt forskellige pædagogiske forløb, der styrker motorikken. (se ovenfor)Desuden arrangeres der ture ud af huset, der udfordrer børnenes motorik m.v, det kan være skoven, grusgraven, Tronholmen og diverse boldbaner/legepladser i nærområdet.

Herudover har vi temadage om kroppen, hvor vi snakker om kroppen og dens funktioner. Børnene har haft maddage 2 gange om ugen, hvor de hjælper med at forberede måltidet. Børnene laver perleplader, væver, syr, tegner og legeskriver. Desuden har hver stue planlagte cykeldage, hvor børnene må medbringe deres egen cykel i børnehaven. Vi har fast udedag hver mandag, hvor stuerne på skift har planlagt en aktivitet, hvor kroppen og sanserne er i spil.

Læreplan: Kulturelle udtryksformer

Vi arbejder med dette tema generelt i huset ved, at børnene har ret til at eksperimentere i dagligdagen. Vi har faste dage om året, hvor kunst og kultur indgår som planlagte aktiviteter. Vi klipper og klistrer til højtider, laver julegaver og fejrer traditionerne som fastelavn, påske, Halloween og jul. De ældste børn opfører Lucia i forbindelse med julen, som de viser i huset og for beboerne på plejehjemmet. Alle børnene laver også en sommerferiekasse, som de skal samle minder i og efter ferien bruges den som fortællekasse for de andre børn på stuen.

Vi bruger sang og musik til samlinger, vi har maddage, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige smagsoplevelser. Vi fortæller historier og de ældste børn laver cirkusplakat i forbindelse med deres cirkusforestilling. Der er mulighed for at børnene kan tegne, male, klippe og meget mere i hverdagen, hvor de forskellige materialer står i børnehøjde.

Desuden er alle børn i teateret 1 gang om året og til forestilling i Cirkus Krone i forbindelse med Randres ugen. Vi tager jævnligt på biblioteket og holder fælles fredage, hvor hver stue optræder med noget, det kan være en sang eller teaterstykke m.v. Vi har også haft et forløb med en ekstern musikpædagog i efteråret 2014.

Læreplan: Natur og naturfænomener

Generelt i huset arbejder vi med temaet ved at følge årets gang via årstiderne. Vi følger de 4 årstider, deres kendetegn og forskelle. Vi har planlagte forløb i løbet af året, hvor naturen er i fokus og der arbejdes målrettet med emnet.

Vi snakker om vejret, vi synger sange, der er afstemt efter årstiden. I foråret planter vi spirer og følger deres udvikling, vi ser på haletudser ved dammen, vi laver fuglefoder om vinteren og snakker om fugle, vi tager på kastanjejagt i efteråret og laver dyr og andre ting af kastanjer, vi kælker på kirkebakken om vinteren, vi leger med vand udendørs om sommeren, vi låner bibliotekets naturkuffert og går på opdagelse i naturen. Vi bruger naturskolen, hvor vi har naturforløb. Desuden laver vi bål og bål mad og vi tager på ture til Månedalen, Grusgraven osv.

Arbejdet med børn i vanskeligheder

Vi har i hele huset arbejdet med inklusion og alle medarbejdere er ansvarlige for inklusionen. Dog har vi en pædagog, som er inklusionspædagog, der tager sig af særligt af børn i vanskeligheder. I 2012 havde vi et forløb med en ekstern psykolog, som har bidraget til at fokus er gået fra at se børn med vanskeligheder til nu at se børn i vanskeligheder. Det betyder, at vi er blevet mere opmærksomme på, at det kan være konteksten skal ændres for nogle børn, så de bedre kan være i fællesskabet.

I dagligdagen tilstræber vi at arbejde i mindre grupper og vi tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone. Vi skaber muligheder/rum for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet ved, at den voksne tager ansvaret og tilrettelægger aktiviteterne, så børnene kan deltage i et eller andet omfang. Personalet har fokus på børnenes ressourcer og arbejder anerkendende.

Personalet bidrager til legen og laver stillads for legen, så det bliver mere muligt for de børn, der har svært ved at lege at indgå i en positiv leg. Vi er tydelige i forhold til regler og normer for vores hus, så de sociale spilleregler er i fokus. Vi har faste pladser for alle børn og der er forudsigelighed ved at dagen vises via billeder og gennemgås på stuen til formiddagssamlingen.

Inklusionspædagogen er tilknyttet de børn, der har brug for at blive guidet og støttet. Inklusionspædagogen har timer på alle stuer. Inklusionspædagogen laver aktiviteter i mindre grupper, hvor der i samarbejde med stuerne og lederen ar aftalt, hvilke børn, der har brug for inklusionspædagogen. Det er ligeledes inklusionspædagogen, der har ansvaret for vores interne sproggrupper, deltager til tværfagliggruppemøder og laver handleplaner på de børn, der har brug for støtte til at udvikle deres kompetencer.

Evaluering

Vi evaluerer løbende vores pædagogske praksis på personalemøder, pædagogmøder og på stuemøderne. Vi snakker om, hvad har virket og hvad skal justeres. Vi tager udgangspunkt i vores årshjul, som er fundamentet, der sikrer, at vi arbejder med alle læreplantemaer i året.

Dokumentation

Vi dokumenterer hver dag ved, at hver stue skriver på en tavle om dagens indhold. Desuden er vi så småt begyndt at bruge børnetilkendegivelser ved at lave børneinterviews, hvor børnene giver deres perspektiv på hverdagen. Vi tager billeder af dagligdagen og dens indhold og vi laver månedsplan, så forældrene kan læse, hvad dagen skal indeholde. Herudover laver vi nyhedsbreve og holder forældremøder, hvor vi fortæller om hverdagen, pædagogikken m.v. Vi er begyndt at bruge iPad og optage videoer af børnene, som bruges i forhold til dokumentation.