Inklusion i Børnehuset Mariendal

Her finder du information om de aftalemål, der er omkring inklusion i Børnehuset Mariendal.

Aftalemål og definition

Vi har aftalemål med Randers kommune, og deres definition af inklusion er, at alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdigfulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdigfulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område.

Vores definition af inklusion er desuden at alle har værdi i sig selv og er nødvendige for gruppen. Alle skal indgå i sammenhænge og øjeblikke, hvor de føle sig som en del af fællesskabet.

Den voksnes rolle

Vi voksne skaber ændringer og muligheder for at alle børn inkluderes, ved at vi voksne ændrer konteksten/sammenhængen alt efter den konkrete børnegruppe, så alle børn kan få muligheden for at indgå i og føle sig som en del af fællesskabet. Det kan f.eks. være at vi ændrer måden vi spiser på, måden vi laver planlagte aktiviteter på, måden vi voksne agerer på legepladsen på eller måden vi holder samlinger på, så alle børn, alt efter deres ressourcer får mulighed for at deltage ligeværdigt.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, og alle kompetencer tillægges betydning, så alle børn får en følelse af at være vigtige for gruppen og at det enkelte barn udvikler ejerskab for gruppen. Børnene skiftes til at have små pligter, som er vigtige for gruppen, f.eks. dække bord og sige værsgo.

Vi skaber muligheder for at alle børn kan indgå i positive relationer og at alle børn har følelsen af at have en ven. Det gør vi bl.a. ved at veksle mellem at være i store og små grupper, ved at de voksne veksler mellem at være aktive medlegere og stilladser for lege og ved at de voksne har fokus på barn-barn relationen f.eks. ved hjælp af sociogrammer.

Vi voksne skal være tydelige ift. regler og normer i institutionen, så de sociale spilleregler konstant er i fokus og dermed bliver en integreret del af børnenes adfærd. Børnene skal lære, at for at vi alle kan være her, så er der regler der skal følges for at være en del af fællesskabet. F.eks. så er der klare regler man skal følge for at kunne deltage i samlinger, man skal sidde stille og lytte når andre taler og man skal række hånden op, hvis man vil sige noget, så vi ikke taler i munden på hinanden.

Vi voksne skal have fokus på, at en konstant uhensigtsmæssig adfærd fra et barn altid skyldes at barnet har brug for hjælp til noget. Det er ikke barnet der er noget galt med, men den kontekst eller sammenhæng som barnet er en del af, der forstyrrer barnet. Så hvis et barn f.eks. har svært ved at deltage i samlinger, så er det den voksnes ansvar, at ændre konteksten, så barnet kan deltage. Det kan f.eks. være at vi skal sidde på en anden måde eller vi skal starte samlingen på en anden måde.

Vi voksne skal have fokus på, at fortælle børnene hvad de skal, i stedet for hvad de ikke skal.

Vi skal have fokus på at børn gør det rigtige hvis de kan og at børn vil hvis de kan.

Relationspædagogen

I børnehuset har vi en pædagog, som arbejder som relationspædagog og som, sammen med ledelsen, har det overordnede ansvar for inklusionen. Pædagogen er skiftevis på de forskellige stuer og laver, i samarbejde med stuerne, handleplaner for hvordan der arbejdes med inklusion i den konkrete børnegruppe. Relationspædagogen er ikke støttepædagog, men kan godt arbejde med et bestemt barn i fokus, men det skal altid være i en inkluderende tanke og i et fællesskab med andre børn.  Det er også relationspædagogens ansvar at lave iagttagelser ift. hvad der kan virke ekskluderende og komme med forslag til at ændre konteksten/sammenhængen, så alle børn får mulighed for at blive inkluderet.

Forældrenes rolle

Forældrene har også et stort ansvar i forhold til inklusion. Det er nødvendigt at evt. frustrationer eller bekymringer i forhold til bestemte børn, deles med de voksne i børnehuset og ikke med ens eget barn.

Det er nødvendigt, at man som forælder er bevidst om, at man omtaler de andre børn i børnehuset i en ordentlig tone.

Forældrene kan også hjælpe med inklusion, ved at være åbne for at lave legeaftaler med andre end lige de to bedste venner og ved at være åbne overfor at invitere andre med hjem.

Ligeledes kan åbenhed omkring ens eget barns evt. vanskeligheder bidrage til større forståelse.