Dagligdagen

Der er stor forskel på dagligdagen i børnehaven og i vuggestuen. Derfor finder du her en beskrivelse af en typisk dag i både vuggestuen og børnehaven.

En typisk dag i børnehaven

En typisk dag i børnehavedelen skal læses, som en dag kan se ud - der er ikke to dage i vores børnehave, der er ens. 

06:30

Vi åbner og gør klar til morgenmad, som vi spiser sammen i alrummet. Vi bruger morgenstunden til at vinke farvel, snakke med forældrene, hygge og småsludre med børnene. Vi undgår helst alt for støjende lege om morgenen.

Til morgenmad serverer vi brød med ost eller pålæg, havregryn, cornflakes og frugt.

Det er muligt at få morgenmad indtil 07:30. Morgenmaden er en del af den forældrebetalte madordning.

07:30

Der er kommet personale på alle stuerne, som nu åbnes. Så er der muligheder for at gå i gang med spil, lege, højtlæsning, eller hvad børnene har lyst til. Vi bruger også tiden på at tage godt i mod de børn og forældre, der kommer.

09:00

Vi holder samling og spiser kl. 9-mad. Børnene skiftes til at hjælpe med at forberede frugten, dække bord, finde smør og knækbrød og sige værsgo. Børnene drikker af deres drikkedunke.

09:30

Vi går i dag med dagens aktiviteter

11:00

Vi spiser alle frokost. En regel er, at børnene på skift dækker bord, henter mælk og siger værsgo, når alle er klar til at spise. Vi synes, det er en god tradition, at vi spiser sammen. Børnene kan lære at hjælpe hinanden og lære lidt bordskik. Alle vasker hænder før spisningen.

12:00

Alle går på legepladsen. Børnene er stort set ude hver dag i alt slags vejr. Derfor er det vigtigt, at børnene hver dag har tøj med, der passer til årstiden. Når man køber udetøj, bør man derfor også sikre sig, at det kan holde vind og vand ude, så påklædningen ikke er skyld i, at det ikke er en god oplevelse at være ude. De børn, der bruger ble, bliver skiftet, og sovebørn bliver puttet.

13:30

Børnene spiser eftermiddagsmad. Vi får brød og frugt eller grøntsager. Det er en del af den forældrebetalte madordning.

Efter eftermiddagsmaden og frem til ca. 16:00 er der igen forskellige muligheder for leg og andre aktiviteter.

16:00

De sidste børn og to af de voksne samles på Søstjernestuen eller legepladsen.

16:45/16:38

Mariendal lukker.

En typisk dag i vuggestuen

06:30

Vi åbner og gør klar til morgenmad, som vi spiser sammen i alrummet. Vi bruger morgenstunden til at vinke farvel, snakke med forældrene, hygge og småsludre med børnene. Vi undgår helst alt for støjende lege om morgenen.

Til morgenmad serverer vi boller med ost og pålæg, havregryn, cornflakes og frugt. Det er muligt at få morgenmad indtil 07:30.

07:30

Vi går på stuen og gør klar til dagen, hygger og leger. Vi vægter ro om morgenen, så børnene har mulighed for at få en god modtagelse.

09:00

Vi holder morgensamling, hvor vi siger godmorgen til hinanden, synger og spiser formiddagsmad.

09:30

Vi går i gang med dagens aktiviteter: Vi leger, tager på tur, maler, går på legepladsen osv. Vi har altid en plan for dagen med udgangspunkt i vores læreplaner.

11:00

Vi spiser frokost.

Efter maden bliver børnene skiftet, og de, der skal sove, bliver puttet. En af de voksne leger, synger og læser sammen med børnene på stuen, mens de andre putter.

De børn, som ikke skal sove, leger enten på stuen eller på legepladsen sammen med børnehavebørnene.

Eftermiddagen bliver brugt på, at børnene vågner, bliver skiftet, leger og spiser eftermiddagsmad.

16:00

De resterende børn går over på Søstjernestuen eller legepladsen, hvor der leges og hygges, indtil vi skal hjem.

16:45/16:38

Mariendal lukker.